|
19. april 2001 - De Danske Bilimportører
|
|
|
Det går ned ad bakke med det danske bilsalg. I marts 1998 blev der solgt 16.758 - i år var salget nede på 9.041.
|
Af Jeppe Lykke Hansen Normalt har forhandlerne rygende travlt i marts, men i år gik det anderledes. Med 9.041 solgte personbiler lå salget hele 28% under salget sidste år.
Det er salget til private, hvor situationen er værst med en nedgang for første kvartal på 32% i forhold til samme periode sidste år.
Salget af firmabiler er mere stabilt og er blot gået 18% tilbage i første kvartal.
Varebilsalget i frit fald Med et salg på 2.569 varebiler i marts, er en tilbagegang på 17,7% i forhold til marts 2000 en realitet. Dermed er der tale om en acceleration i varebils-faldet i forhold til hele første kvartal, hvor nedgangen var på 10%.
Salget af små miljøvenlige varebiler er nu næsten helt faldet bort og ligger på kun 50 biler om måneden.
|