25. marts 2009 - Jyllands-Posten

Dyr forsikring for unge
Mange skader blandt unge stopper forsikringstilbud til unge bilkøberere

Mange unge drømmer om en smart bil, men forsikringen er dyr.
Jyllands-Posten / Bilpriser.dk
Unge bilkøbere dyre at forsikre
Flere og flere forsikringsselskaber trækker sig fra konkurrencen om at give unge bilkøbere billige forsikringer. De taber simpelthen for mange penge på det. Så nu er det igen svært for unge bilister uden erfaring at finde en forsikring til en rimelig pris, skriver Jyllands-Posten.

Fra 2.100 til 14.000 kr. om året
Alka, der stod bag særdeles lave priser på ned til 2.100 kr. om året for en kaskoforsikring for unge købere af mærkerne Chevrolet, Fiat og Mitsubishi, har skruet op for priserne. Man har ikke kunnet få en forretning ud af det. Det har fået Mitsubishi til at droppe Alka. Fiat har holdt fast, men har måttet ændre vilkårene. Er man 18-20 år ryger præmien således op fra 2.100 til 14.000 kr. om året, skriver avisen. Først når er fyldt 30 år kan man få en billig forsikring, men så er det også med en sort boks, der sladrer om ens kørsel som krav. Chevrolet har indført en regel om, at unge under 22 år skal betale 2.800 kr. plus 400 procent, altså også 14.000 kr.

Køb "en gammel spand"
At de gode tilbud virkede, var der ingen tvivl om. På et år mistede Topdanmark over halvdelen af sine kunder under 23 år, men det fik ikke Topdanmark til at hoppe med på vognen. Dertil er de unge for dyre. Topdanmark råder de unge til at samle erfaring i "en gammel spand" og nøjes med kaskoforsikring de første år. Når man så kan dokumentere nogle års skadefri kørsel, kan man købe en dyrere bil og kaskoforsikre den.

Flere oplysninger om forsikringer kan du finde her:

www.bilpriser.dk/guide.do

Du kan også på forsikringsguiden.dk sammenligne forsikringer på tværs.