22. juli 2009 - Chrysler

300C til 3.500 kr. pr. md.
Luksusbilen Chrysler 300C med 3-liters dieselmotor kan nu leases

Chrysler 300C - tre år i den koster 255.000 kr.
Chrysler / Bilpriser.dk
Luksus-diesel som privatleasing
Få en splinterny luksusbil med stærk dieselmotor, masser af plads og udstyr til en fast månedlig ydelse. Chrysler Danmark kører nu en leasingkampagne med ekstraordinært lave leasingydelser.
Leasingtilbuddet på 3.500 kr. om måneden inkl. moms omfatter både 300C sedan og stationcar og begge i kombination med en stærk 3,0 V6 dieselmotor med 218 hk og 510 Nm.

Masser af sikkerheds- og komfortudstyr


Modellen er spækket med udstyr:

• 6 airbags
• Dæktryksdisplay
• ESP
• Parkeringssensor
• Regnssensor
• Automatgear
• 18” letmetalfælge
• 2-zoners klimaautomatik
• Elektrisk indstillelige sæder og rat med memory-funktion
• Metalfarve

Også for erhvervslivet
Leasing konceptet retter sig mod private (Privatleasing) såvel som erhverv (Serviceleasing) og dette er til hidtil usete ydelser for biler i dette segment.

    * Ved Privatleasing er ydelsen 3.500 kr. inkl. moms
    * Ved Serviceleasing er ydelsen 2.800 kr. ekskl. moms og det attraktive beskatningsgrundlag starter på 450.000 kr.

Spar 500.000 kr. på privatleasing
Ydelserne er baseret på en udbetaling på 125.000 kr. inkl. moms plus levering og en periode på 36 måneder samt i alt 60.000 km.
Det giver ved Privatleasing en samlet udgift på 254.680 kr. Hvis man i stedet købte bilen og gav listeprisen på 789.000 kr. for stationcar-modellen, ville man lide et værditab på 500.000 kr. i samme periode, har vi her på Bilpriser.dk regnet ud med det professionelle vurderingsværktøj BilpriserPro. Man vil desuden skulle betale for service. Så der er ikke så meget at betænke sig på, hvis man brænder efter en Chrysler 300C. Retfærdigvis skal det siges, at det er en model, som parallelimporteres og sælges af både de grå importører og de officielle forhandlere til meget lavere priser end 789.000 kr.

Privatleasing giver budgettryghed
Årsagen til den øgede popularitet blandt danskerne er de mange fordele som leasing giver:

    * Fast lav månedlig ydelse
    * Aftale om service og reparation er inkluderet
    * Garanteret restværdi / tilbagekøbspris - bilen leveres blot tilbage efter udløb af leasingaftalen

Leasingtilbuddet gælder kun et begrænset antal biler af modelår 2009.