24. november 2009 - Nissan Nordic Denmark

Klimavenlige kvinder
Kvinder er mere klimavenlige bilister end mænd

Selective driving er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd.

Nissan
Selective driving
Næsten halvdelen (44 pct.) af de kvindelige bilister i Norden udøver ”selective driving”. Det vil sige, at de prøver at bruge deres bil mindst muligt. Det viser en nordisk undersøgelse fra Nissan. Derimod er det kun 28 pct. af de nordiske mænd, som lader deres blikfang blive hjemme til fordel for klimaet.

Bykvinder mest opmærksomme
Undersøgelsen viste endvidere, at det generelt er kvinderne i byerne, som er mest opmærksomme på at lade bilen stå. 43 pct. af de københavnske kvinder modsat kun 11 pct. af medsøstrene på landet.

CO2-venlig kørsel
Til gengæld viser en ny dansk undersøgelse fra Nissan også, at selv om kvinderne prioriterer miljøet med ”selective driving”, så er det fåtallet af kvinder, der ved, hvordan man kører CO2-venlig kørsel. Kun 13 pct. af kvinderne giver udtryk for, at de i høj eller meget høj grad har kendskab til, hvad man selv kan gøre for at begrænse CO2-udslippet. Det står i modsætning til mændene, hvor 34 pct. mener at vide, hvordan man kører mere klimavenligt.

Om undersøgelserne
Nissan har gennemført to undersøgelser til grund for de omtalte resultater.
Den nordiske undersøgelse blev gennemført af THS Gallup for Nissan i Danmark, Finland, Norge og Sverige med et repræsentativt udvalg på 1.000 interviews per land.
Den danske undersøgelse blev gennemført af YouGov Zapera for Nissan Danmark med et repræsentativt udvalg på 1.000 respondenter per land.