2. februar 2010 - Bilpriser.dk

Rap Renault-roadster
Renault vil i Geneve lancere en lille rap roadster, Renault Wind.

Coupé-roadsteren Renault Wind. Kommer ikke til Danmark, desværre.
Renault
Rap roadster
Mens efteråret stod i elbilernes tegn, fokuserer Renault i foråret på de sjove og livsstilsagtige biler. Sløret løftes for CC versionen af Renault Megane, der kommer til Danmark midt på året. Men der er andet og mere hos Renault, der kan give frisk luft til håret. På Geneve biludstillingen viser Renault således en helt ny coupé-roadster.

Taget åbnes og fjernes på kun 12 sekunder
Bilen hedder Renault Wind. Renault Wind er en to sædes coupé-roadster med en længde på 3.83 metre, og med en enestående og unik måde at åbne taget på.
Det elektriske tag åbnes på blot 12 sekunder. Selv om den nye Renault Wind er designet til mennesker, der ønsker en bil naboen ikke har, betyder det ikke, at de må gå på kompromis med funktionaliteten. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der selv med taget foldet ned i bagagerummet, er 270 liter bagageplads til rådighed.

P.t er der ingen planer om at introducere Renault Wind i Danmark. Men det betyder ikke, at danskerne skal snydes for vind i håret. I 2010 satser vi i stedet på en succesfuld introduktion af Megane Coupe Cabriolet.