16. juli 2001 - Toyota
|
|
|
Hvis du leder efter en undskyldning for at købe en Toyota Celica GT-S, kan du forsøge dig med, at Toyota laver nogen driftsikre biler.
|
Af Jeppe Lykke Hansen Japanske Toyota klarer sig godt på udebane.
Det tyske ADAC har lavet en undersøgelse, der viser, at Toyota er en af de mest pålidelige biler i landet.
ADAC er en motororganisation som det danske FDM, men som også yder vejhjælp, som Falck og Dansk Autohjælp.
3,5 millioner udrykninger Sidste år kom ADAC 3,5 millioner tyske bilister til hjælp. På basis af disse mange hjælpeaktioner udarbejder ADAC hvert år en statistik, som belyser de enkelte bilmærkers driftssikkerhed.
I undersøgelsen indgår biler, der er mellem fire og seks år gamle og dermed uden for reklamationsperioden.
De hyppigste fejl opstår i det elektriske anlæg, der var skyld i 32 procent af alle udrykninger. 14 procent skyldes problemer med tændingsanlægget, og knap 12 procent skyldes motorproblemer.
Bedst i to ud af tre Resultaterne opdeles i fem grupper efter bilstørrelse.
I to ud af de tre grupper hvor Toyota er repræsenteret, placerede Toyota sig suverænt i toppen.
I gruppen af minibiler placerede Toyota Starlet sig som nr. 1 med kun 8,1 fejl per 1000 undersøgte biler.
I gruppen for mellemklassebiler havde Toyota Carina færrest fejl med 8,7 fejl per 1000 biler. Denne gruppe omhandler biler som blandt andet Mercedes C-klasse, BMW 3-serie, VW Passat og Peugeot 406.
Kun Toyota Corolla klarede sig mindre godt, men fik sig alligevel tredjeplads i sin klasse.
|
|