23. februar 2010 - Citroën

DS3 Racing fra Citroën
Citroën præsenterer konceptbilen DS3 Racing

Konceptbilen DS3 Racing udstilles ved forårets store biludstilling i Geneve.

Citroën 
Kun i 1.000 eksemplarer
Takket være de mange verdensmesterskaber i VM i Rally, fem i mesterskabet for konstruktører og seks i mesterskabet for kørere til Sébastien Loeb & Daniel Elena, har Citroën allerede indskrevet sig i motorsportens historie.
Ingeniørerne hos Citroën Racing videreudvikler nu DS3 til en konceptbil med en lang række referencer til motorsporten. Den 1.6 liter motor har en effekt på 200 hk, og chassis og undervogn er optimeret til brug i en rallybil. Målsætningen for ingeniørerne har været at lave en bil, der giver intense køreoplevelser og en meget tæt dialog mellem fører og underlag.
DS3 Racing kommer til salg som en specialserie på 1.000 eksemplarer i andet halvår af 2010.

Design med klare referencer til motorsport
Designet i DS3 Racing er baseret på DS3 og tilført en række elementer fra motorsporten. Som eksempler kan nævnes karrosseridele i kulfiber på front, sidepaneler, fenderlister og skærmforøgere. Hertil kommer særlige 18-tommer high-tech sportshjul. Aerodynamikken er forbedret med montering af en ”diffuser” for at øge stabiliteten ved høje hastigheder.

Vises på biludstillingen i Geneve

DS3 Racing udstilles på standen ved forårets store biludstilling i Geneve i en særlig udgave med gråt karrosseri samt orange tag, sidespejle og bremsekalibre. Den orange farve går igen på kølergitteret og på fælgene.
Kabinens farver og dekorationer signalerer også sport med kulfiberelementer på rat, afskærmningen oven over instrumenterne og på dørenes armlæn. Tagets orange farve går igen på instrumentbordet og gearstangen.
DS3 Racing vil være nummereret med et nummer i loftsbeklædningen, og de særlige sportssæder er dekoreret med navnet Citroën Racing.

Motor med endnu mere temperament
Motoren er videreudviklet af ingeniørerne hos Citroën Racing, som har brugt deres mangeårige erfaring fra VM i Rally, hvor Citroën jo vandt mesterskabet for konstruktører i 2003, 2004, 2005, 2008 og 2009.
Udgangspunktet er 1.6 liter motoren THP 150, hvor effekten er øget fra 156 til 200 hk. Momentet er forbedret med 15 % fra 240 til 275 Nm og har et bredt arbejdsområde. For at opnå de flere kræfter har man bl.a. optimeret turboen, indsprøjtningen og udstødningen.

Undervogn
Chassis og undervogn er videreudviklet med stor præcision for at lave en bil med intense køreoplevelser og en tæt dialog mellem fører og underlag.
Sporvidden for og bag er øget med 30 mm, så bilen bogstaveligt talt klæber til underlaget, og vognhøjden er sænket med 15 mm. Støddæmperne for og bag er også tilpasset den højere effekt, ligesom DS3 Racing er udstyret med særligt kraftige fjedre.
Videreudviklingen giver en bil, som læser vejen med stor præcision og kan gennemkøre sving ved høj hastighed under fuld kontrol. Hertil kommer, at styretøjets karakteristik er tilpasset de særlige dæk, så bilen er fantastisk retningsstabil.
Endelig er bremserne videreudviklet til de flere kræfter. Foran er DS3 Racing udstyret med bremsekalibre med fire stempler, og skiverne er specifikke sportsskiver både for og bag. ESP-systemet er også tilpasset bilen.

Data
Længde x bredde x højde (mm): 3948 x 1737 x 1451
Akselafstand (mm): 2460
Motor: THP 200
Type: 4 cylindre / 16V benzin med turbo
Cylindervolumen (cm3): 1598
Max.effekt hk/kW ved omdr./min.: 200 / 147 ved 5800
Max.moment (Nm) ved omdr./min.: 275 fra 2500 til 4000
Dæk: 205 / 40 R 18