9. juni 2010 - Fiat

1.000 solgte Fiat 500C
Cabriolet-udgaven af Fiat 500 rives væk, nu snart 1.000 solgte.

Nu er der snart solgt 1.000 styk Fiat 500C.
Fiat
Fiat 500C rives væk
Danskerne er til sol i ansigtet og vind i håret. Anderledes kan man ikke tolke salgstallene for den nye Fiat 500C, der dette forår fik dansk asfalt under hjulene. I weekenden forventer Fiat, at slutseddel på bil nummer 1.000 bliver skrevet under, og dermed nærmer det samlede salg af den relancerede Fiat 500 sig hastigt 5.000 eksemplarer i Danmark.
”Meget tyder på, at danskerne i den grad har ventet på en lækker åben vogn, der ikke vælter bilbudgettet.” Sådan lyder meldingen fra pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S i forbindelse med et imponerende salg af Fiat 500C.

En rigtig solstrålehistorie

”Man fristes til at kalde det en rigtig solstrålehistorie! Vi mærker en enorm interesse for Fiat 500C netop nu, hvilket jeg tilskriver særligt to faktorer: Fiat 500C er i stil og udtryk mindst lige så appellerende som den almindelige Fiat 500, der virkelig har taget danskerne med storm. Dertil kommer, at prisen for en Fiat 500C ligger et godt stykke under, hvad man forventer at skulle betale for en åben bil,” siger Steffen Holm om bilen, der onsdag den 9. juni er solgt i 990 eksemplarer.
Med de knap tusind solgte biler ligger Danmark på en europæisk sjetteplads over solgte Fiat 500C’er - hvilket er imponerende både i betragtning af hvor kort tid, den har kunnet købes herhjemme, størrelsen på vores land og ikke mindst vores vejrforhold.

Fiat-forhandlere landet over holder sommerfest i weekenden den 12. og 13. juni, hvor alle er velkomne til at kigge forbi og opleve Fiat 500C på helt nær hold.