31. juli 2010 - Renault

Grand Modus får en lille...
Renault Grand Modus får en lille "makeover". Ny high end-version på vej.

Renault Grand Modus bliver lidt smartere at se på. Prisen er uændret.
Renault
Grand Modus får en lille...
Renault Grand Modus, der er en lille MPV og vel bedst kan anskues som det høje alternativ til en Renault Clio, får nu et designmæssigt loft.
I Danmark, hvor Renault Grand Modus udelukkende fås i en udstyrsvariant og to motorer, 
Expression med henholdsvis 65 hk dieselmotor og 101 hk benzinmotor, kan de kommende købere glæde sig over et endnu bedre udseende.

Kvik udgave med lædersæder på vej i Frankrig
Fra september bliver det standard at fenderlisterne, samt både for og bagkofanger nu er indfarvede i bilens farve. Standard i Renault Grand Modus er i forvejen indfarvede spejle og dørhåndtag, højdejusterbart føresæde, justerbart bagsæde i længderetningen, aircondition, elspejle med varme og ratbetjent radio/cd.
Grand Modus med de nye finesser kan købes fra september og priserne forventes ikke at stige. Det vil sige, at en Grand Modus med 101 hk turbobenzinmotor koster 177.900 kroner, mens dieselversionen med 65 hk koster 189.900 kroner.
I Frankrig introduceres Grand Modus i en speciel version kaldet Exception. Her er det standard med 15 tommer alufælge, 80 watts radio CD med fjernbetjening, ny 100 hk turbobenzinmotor og muligheden for at beklæde sæderne med læder. Denne version kører dog uden om Danmark.