17. november 2010 - Forlaget Benjamin

Bil Revyen 2011 ude nu
Bil Revyen, der er udkommet siden 1965, har 525 biler med i årgang 2011.

Bilrevyen 2011 indeholder data om 525 nye biler.
Forlaget Benjamin
Bil Revyen 2011 ude nu
Årbogen Bil Revyen har eksisteret siden 1965, og nu er årgang 2011 kommet på gaden - med beskrivelse af ikke færre end 525 nye biler.
Begrebet downsizing er centralt for 2011-årgangen af nye biler, påpeger redaktør Steen Bachmann i anledning af udgivelsen:
"Bilfabrikanterne arbejder på at bygge motorer med mindre slagvolumen og lavere forbrug, og den gode nyhed er, at motorer som Fiats 1,4-liters Multiair-turbobenziner er en herlig og ilter maskine, hvor der ikke er gået på kompromis med temperamentet. Det behøver ikke være kedeligt at køre miljøvenligt", er hans kommentar.
"Spændende nyheder omfatter den første nye 2-cylindrede motor i en personbil i 50 år, en dristig konceptbil fra Mazda, der viser vejen for en kommende Mazda 6, og alle de nye elbiler, der endelig begynder at strømme ind på det danske marked", tilføjer han.

Bil Revyen 2011 skal give overblik
Målet med Bil Revyen er at give et overblik over markedet. Undertegnede har talt med samtlige danske bilimportører på udstillingerne i Genéve og Paris i 2011, og testkørt flere end 300 af bilmodellerne i bogen for at kunne skabe en så komplet oversigt som muligt.

Bil Revyen 2011 omfatter:
* Billeder og omtaler af 525 nye biler
* Motor, forbrug, mål og teknisk opbygning
* Vurderinger af sikkerhed fra Trafikstyrelsen
* Aktuel garanti på mekanik/lak/rust
* Opdaterede priser på hvide og gule plader
* Data og specifikationer på mere end 1.500 nye biler
* Alle de nye el- og hybridbiler
* 3D-billeksikon
* Guide med alt, du skal vide om privatleasing

Bil-Revyen 2011, 212 s., ill., udgives af Benjamin Media, pris: 149,95 kr. Fås i boghandler, stormagasiner, kiosker og på www.bilmagasinet.dk/revy
Bil Revyen er udkommet hvert år siden 1965. Siden 2004 er den skrevet og redigeret af journalist Steen Bachmann, Bil Magasinet.