1. december 2010 - Ford

Så er der pris på C-Max
Årets Bil i Danmark 2011 billigere end ventet. Koster fra 265.900 kr.

Årets Bil i Danmark 2010 - Ford C-Max - bliver 4.000 kr. billigere end ventet.
Ford
Så er der pris på C-Max
Ford Motor Co. i Danmark har nu frigivet priserne på den ny Ford C-Max, der her i uge 48 er på vej ud til forhandlerne. Priserne er 4.000 kr. lavere end oprindeligt meddelt, da Ford C-Max i mellemtiden har fået 5 Euro-NCAP-stjerner, og det belønnes af det danske afgiftssystem. Priserne er fra 265.900 kr. for en 1.6 Trend med en benzinmotor på 105 hk til 399.100 kr. for en 2.0 TDCi Powershift med en dieselmotor med 163 hk, erfarer Bilpriser.dk.

Ford C-Max-priser, kr. ekskl. levering
5 sæder
1,6 Ti-VCT (105 HK) Trend: 265.900
1.6 EcoBoost (150 HK) Trend: 300.150
1.6TDCi DPF (95 HK) Trend: 285.901
1.6TDCi DPF (115HK) Trend: 298.900
2.0TDCi DPF Powershift (115HK): 323.900
1,6 Ti-VCT (105 HK) Titanium: 285.900
1.6 Ecoboost (150 HK) Titanium: 320.150
1.6 Ecoboost (182 HK) Titanium: 339.650
1.6TDCi DPF (115HK) Titanium: 318.900
2.0TDCi DPF (115 HK) Titanium: 343.900
2.0TDCi DPF (140 HK) Titanium: 335.150
2.0TDCi DPF Powershift (140 HK) Titanium: 360.150
2.0TDCi DPF Powershift (163 HK) Titanium: 375.100
 
5 sæder, mulighed for 7 sæder
1,6 Ti-VCT (125 HK) Trend: 302.900
1.6 EcoBoost (150 HK) Trend: 324.150
1.6TDCi DPF (95 HK) Trend: 309.900
1.6TDCi DPF (115HK) Trend: 322.900
2.0TDCi DPF Powershift (115HK) Trend: 347.900
1,6 Ti-VCT (125 HK) Titanium: 322.900
1.6 EcoBoost (150 HK) Titanium: 344.150
1.6 Ecoboost (182 HK) Titanium: 363.650
1.6TDCi DPF (115HK) Titanium: 342.900
2.0TDCi DPF Powershift (115 HK) Titanium: 367.900
2.0TDCi DPF (140 HK) Titanium: 359.150
2.0TDCi DPF Powershift (140 HK) Titanium: 384.150
2.0TDCi DPF Powershift (163 HK) Titanium: 399.100
 
Tredje sæderække koster 14.298 kr.

Den ny og stærkt forbedrede Ford C-Max lander hos alle landets Ford-forhandlere i denne uge og dermed er der rig lejlighed til at give motorjournalisternes mange roser et personligt efter-tjek.
Den nye C-Max er især blevet fremhævet for sin kombination af fornuft og følelse – at en praktisk og økonomisk familiebil absolut ikke kun behøver at være praktisk og økonomisk, men også kan byde på ægte, ja ligefrem sportslig køreglæde.
Hele 9 gange tildelte journalisterne de maksimale 10 point til C-Max’en, der både kommer i en 5-sæders, og senere også i en lidt større version: Grand C-Max med op til 7 sæder og skydedøre.

Første model med ny 1,6 liters EcoBoost-motor
C-Max’en er tillige den første model med Fords nye 1,6 liters EcoBoost benzinmotor med direkte indsprøjtning og turbo med henholdsvis 150- eller 182 hk. Den har 6-trins manuel gearkasse mens Fords automatgear med dobbeltkobling, PowerShift, er en valgmulighed til flere af dieselvarianterne.
Ford C-Max kan fås i to udstyrsversioner - Trend og Titanium. Motorprogrammet spænder over hele 9 forskellige varianter af diesel- og benzinmotorer.
I lighed med Fords øvrige modeller er interiøret i Fords nye MPV allergitestet af det uafhængige, tyske certificeringsinstitut TÜV.
 
Ford C-Max hjælper med parallelparkeringen
C-Max byder på en række nye funktioner og teknologier som for eksempel semi-automatisk parallel-parkering, ’Blind spot information system’, el-betjent børnesikring i bagdørene og el-betjent bagklap. I lighed med andre Ford-modeller er der også mulighed for fuldt integreret telefoni og navigation fra egen smartphone.
Den trådløse Bluetooth-teknologi, som er standard på alle modeller, giver mulighed for håndfri kommunikation under kørsel. Som ekstraudstyr kan systemet opgraderes til også at give adgang til et komplet og præcist GPS-system, der afvikles via bilens højttalere og på en skærm, centralt placeret i instrumentpanelet.
Ford C-Max kan pryde sig med de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP’s crash-test og er dermed blandt de sikreste familiebiler på markedet.
 
Den større Grand C-Max med mulighed for 7 sæder forventes til Danmark lige efter nytår.

Interesseret i MPV'er? Så læs evt. MPV-analysen fra Bilpriser.dk her