16. december 2010 - Mazda

Mazda5-premiere i januar
Den ny Mazda5 lanceres i januar til priser fra 268.998 kr.

Den ny Mazda5 koster fra 268.995 kr. plus levering.
Mazda
Mazda5-premiere
Den helt ny Mazda5 kan opleves første gang til nytårsåbent hos de danske Mazda forhandlere i weekenden den 8. og 9. januar fra kl. 11-16. I første omgang introduceres modellerne med benzinmotorer til priser fra 268.998 kr. plus levering.
Mazda5 er kendetegnet ved sit Nagare-design med former inspireret af naturen. Det ses især langs siden af bilen. Formgivningen camouflerer ganske godt, at Mazda5 er en stor familiebil med et rummeligt og fleksibelt indre. I de fleste modeller er 7 sæder standard, og de 5 bageste kan fældes individuelt ned i gulvet.
Et andet særkende ved Mazda5 er de praktiske skydedøre, som Mazda5 har arvet fra sin forgænger. I den nye Mazda5 er de blot blevet endnu lettere at betjene, og i Sport-modellen kan de endda betjenes elektrisk.

Søg brugt Mazda 5

Ingen Mazda uden sportslige køreegenskaber

Mazda5 er nu som før meget dynamisk at køre takket være en velafstemt undervogn, et præcist og direkte styretøj samt et letgående gearskifte med korte skiftebevægelser. En 6-trins manuel gearkasse er nu standard i alle modelvarianter. Men Mazda5 er også en behagelig bil at køre. Støjniveauet i kabinen er reduceret i forhold til tidligere, og affjedringen kan nu endnu bedre absorbere vejens ujævnheder.

To benzinmotorer, diesel fra foråret 2011

Til at begynde med vil Mazda5 blive markedsført med to forskellige motorer: en 1.8-liters benzinmotor med 115 hk og en 2.0-liters benzinmotor med 150 hk. En 1.6-liters dieselmotor med 115 hk følger i foråret 2011. 2.0-liters benzinmotoren er ny i Mazda5. Den har direkte benzinindsprøjtning og er som standard udstyret med Mazdas avancerede stop-/startsystem kaldet i-stop samt en gearskifteindikator.

4 udstyrsniveauer  at vælge imellem
Man kan vælge mellem 4 udstyrsniveauer til den nye Mazda5: Go, Advance, Premium og Sport. Mazda5 Go har som den eneste kun 5 sæder og fås i forbindelse med 1.8-liters benzinmotoren. Standardudstyret omfatter blandt andet aircondition, el-ruder for og bag, fjernbetjent centrallås, CD-radio, varme i forsæderne og el-spejle med varme.
I Mazda5 Advance får man desuden 16” letmetalfælge, tågeforlygter, tripcomputer, aut. klimaanlæg, læderrat og fartpilot.
Premium-udstyret udmærker sig ved også at indeholde Xenon-forlygter, regnsensor, parkeringssensorer bag samt mørktonede bageste sideruder og bagruder.
I det mest omfattende udstyrsniveau, Sport, får man desuden el-betjente skydedøre, Bluetooth, 17” letmetalfælge, sideskørter, tagspoiler og en speciel sportsfront.

Priser fra 268.998 kr.
Priserne på Mazda5 starter ved 268.998 kr. for en Mazda5 1.8 Go. Med Advance-udstyr og dermed også 7 sæder er prisen 289.001 kr. Med 2.0-liters benzinmotor og Advance-udstyr er prisen 314.003 kr.

Modelprogram og priser
Model Pris ekskl. levering
Mazda5 1.8 Go 268.998 kr.
Mazda5 1.8 Advance 289.001 kr.
Mazda5 1.8 Premium 301.999 kr.
Mazda5 2.0 Advance i-stop 314.003 kr.
Mazda5 2.0 Premium i-stop 326.998 kr.
Mazda5 2.0 Sport i-stop 343.997 kr.

Søg brugt Mazda 5