13. januar 2011 - Fiat

Panda i særudgave
Fiat Panda Fresh til 109.990 kr. byder på både metallak og aircondition.

Fiat Panda Fresh er ude i et begrænset antal til 109.990 kr.
Fiat
Panda i særudgave
Den lille fikse bybil Fiat Panda fås nu i en kampagneversion kaldet Fresh. Med 69 hk og hele 20,4 km/l er den - som også navnet antyder - en både frisk og miljøbevidst lille sag. I metallak og med aircondition, 6 airbags, ESP og 5 døre som standard koster den under 110.000 kr.
I hele Europa er Fiat Panda en populær bil - ja, faktisk er den en af Fiats mest populære modeller, og også rigtig mange danskere har kastet deres kærlighed på den lille Panda-bjørn. Nu fås Panda i en specialmodel kaldet Fresh, baseret på Fiat Panda 1.2 Dynamic.

Opgraderet, stærkere og mere økonomisk motor
Samtidig med introduktionen af den nye kampagneversion er motoren i Fiat Panda opgraderet, og den yder nu 69 hk og giver mulighed for at køre op til hele 20,4 km på literen med en CO2-udledning på kun 113 CO2 g/km. Panda Fresh har aircondition som standard og fås med en funklende metallak i enten sandfarvet, sølv eller koksgrå for kun 109.990 kr.

Metallak og aircondition har værdi af 14.000 kr.

”Man får meget for pengene i den nye Panda Fresh - alene aircondition og metallak har i sig selv en værdi af 14.000 kr. Og set i lyset af at de fleste bilkøbere i dag foretrækker at have aircondition i bilen, er den et rigtig godt køb,” siger Steffen Holm, pressechef for Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Må trække op til 800 kg
Fiat Pandas store popularitet skyldes bl.a., at den er lille og nem at komme rundt med. Samtidig er det en meget økonomisk og miljørigtig bil, og så har den 5 døre, ESP, 6 airbags og en virkelig god rummelighed i forhold til bilens størrelse. Desuden kan den monteres med anhængertræk og trække et påhængskøretøj med bremser på op til 800 kg, hvilket er helt ekstraordinært for en bil i Panda’ens klasse.

Panda Fresh kan opleves lige nu hos de danske Fiat forhandlere, hvor den sælges i et begrænset antal.