10. februar 2011 - FDM

Forberedelse til vinterferien
Om vinterdæk, køprognose, motorvejsmærkater og meget andet.

På FDM.dk har FDM har samlet alt, hvad der er værd at vide, når bilen skalpakkes og klargøres til familiens vinterferie.

FDM/Bilpriser.dk
Information og gode råd fra FDM
Skal man have motorvejsmærkater for at køre igennem Tyskland? Er der krav om
vinterdæk i Norge og hvad med snekæder? Hvordan sikrer man sig bedst, at bilen overhovedet kan klare turen til de østrigske Alper eller norske fjelde? Og hvad hvis man får en bøde i udlandet?

Spørgsmål der alle har det med at melde sig, som familiens vinterferie nærmer sig. På FDM.dk har FDM ferieservice samlet information, tips og gode råd til, hvordan man både kommer godt af sted og sikkert frem.
"Kør-selv ferie har altid været populære ferier. Men især omkring højtider og skoleferier, som nu vinterferien, hvor mange kører selv, oplever vi, at mange er usikre på, hvad der gælder af særregler ude i Europa, og om der er noget, de skal være opmærksomme på. Både i forhold klargøring af bilen og til hvilke regler, der gælder i de enkelte lande. Derfor har vi samlet stort set alt, hvad der er værd at vide indenfor området på FDM.dk. Frit tilgængeligt for alle. Hvad enten det er om krav til dæk, motorvejs- og miljømærkater eller vinterklargøring af bilen, finder man det her," siger feriekonsulent i FDM, Michelle Holmegaard.

Opdateret køprognose
I weekenden op til uge 7 vil der være ekstra trafik på Autobahn, samt motorvejene i Østrig, Schweiz samt Italien. Det er derfor en god at orientere sig på forhånd og undgå store ærgelser.

Læs artikel her: Køprognose 11.-13. februar 2011 

Gode kør-selv råd til vinterferie
- Husk mærkater. Flere lande kræver mærkater for at køre på vejene eller i bestemte byer.
- Tjek færdselsregler og det lovpligtige sikkerhedsudstyr til bilen for de lande, hvor du skal have bilen med.
- Bilen kommer på hårdt arbejde, når familien sætter kursen mod Europas skiløjper. Det er derfor vigtigt, at bilen er klargjort til turen.
- Husk de nødvendige dokumenter.
- Husk underholdning til børnene.
- Hold pauser undervejs.