28. april 2011 - Statoil

Statoil fejrer fødselsdag.
25 års jubilæum fejres med tilbud

Statoil lancerede som den første Bio95 2G - en ny benzin med bioethanol (Statoil Fuel & Retail)
Statoil 
 
I disse dage er det præcis 25 år siden, Statoil overtog Esso i Danmark, og det fejres med  masser af jubilæumstilbud og konkurrencer.
 
25 års fødselsdag fejres med konkurrencer og tilbud
De 25 år på banen fejres med masser af jubilæumstilbud og konkurrencer på alle stationer, der skilter med det. Fra den 28. april og 14 dage frem er der god grund til at svinge en ekstra gang inden om den lokale Statoil, uanset om det er for at tanke benzin eller frisk morgenbrød. Der er nemlig mulighed for at få 40 liter gratis benzin eller diesel med i købet eller en gratis kanelsnegl i hånden.

Stationerne vil køre en skrabelodskonkurrence blandt deres kunder og uddele tilsammen 159.000 gevinster i løbet af de 14 dage, jubilæumskampagnen finder sted.
 
I dag et af Danmarks førende benzinselskaber
"25 år på banen er et højdepunkt for os, som vi gerne vil markere ude på stationerne, hvor vi har den tætte kontakt med kunderne", siger Pia Bach Henriksen, adm. direktør i Statoil, og fortsætter. "I 1986 overtog vi alle Esso stationer i Danmark. I dag er vi et af Danmarks førende benzinselskaber, og vi spiller en vigtig rolle i mange lokalsamfund som nærbutik og bager. Den position skyldes i høj grad det positive samspil, der er mellem personalet på stationerne og vores kunder, og det vil vi gerne fejre lokalt" siger hun.

Fokus på miljø og folkesundhed
Statoil driver i dag 230 benzinstationer med butik landet over og leverer en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug til opvarmning og transport. Statoil gør en massiv indsats for miljøet både som first-mover inden for biobenzin og med en lang række økologiske produkter på hylderne. 

"Som en betydende leverandør på markedet har vi en forpligtelse til at gå forrest med initiativer, der støtter op om miljøet og folkesundheden. Vi kan ikke tvinge vores kunder til at vælge miljørigtige produkter, men vi kan tilbyde attraktive alternativer til de traditionelle valg. Det gør vi bl.a. med vores CO2-venlige Bio95 2G benzin og ved at indlemme flere og flere økologiske produkter i vores butikssortiment", siger Pia Bach Henriksen og påpeger, at al kaffen i stationernes kaffeautomater i dag er økologisk.

Skrab og vind med Statiol
Skrabelodskonkurrencen kører fra den 28. april til den 11. maj på de Statoil stationer, som skilter med det.

Alle kunder får udleveret skrabelodder og deltager i konkurrencen om 40 liter gratis benzin eller diesel og et hav af gratis lækkerier. Der er gevinst på hvert 10. lod.