4. maj 2011 - Bilpriser.dk og BT

Små- og minibilernes billigste modeller
Find billigste biler i de mindste klasser.

Med 22,7 km/ l Nissan Pixo og søsterbilen Suzuki Alto er den mest benzinøkonomiske småbil
BT/Bilpriser.dk
De danske salgsstatistikker taler deres tydelige sprog: Danskerne går efter de billige biler. Jo billigere jo bedre.

Lav kilometerpris påvirkes af indkøbspris og brændstoføkonomi
En aktuel analyse, udarbejdet af Bilpriser.dk, på vegne af BT, vises med stor tydelighed, at lav indkøbspris er lig med tilsvarende lav kilometerpris, når der er tale om benzinbiler i den billige ende. Priserne er presset  i bund og der er relativ få omkostninger på afskrivningssiden.

5 døre istedet for 3 hjælper sagen
Dog ses små nuancer. Kan man få fem døre i en ultra-billig bil, afspejler det sig positivt i afskrivningen og dermed i kilometerprisen. Omvendt betyder flere hestekræfter og mere benplads ikke det store. Derfor toppes listen over de totalt økonomisk set billigste biler også af den lille femdørs Suzuki Alto til knap 85.000 kr. Den koster kun 1,35 kr. alt inklusive pr. kilometer, eller 2.250 kr. om måneden, ved analysens behov på 20.000 km. pr. år.

Sammen med søsterbilen Nissan Pixo er Alto også den mest benzinøkonomiske deltager.
Da udgangspunktet for analysen er importørernes billigste mikro-og minibiler uanset motorisering og udstyr, er alle deltagerne benzinbiler. Diesel-versioner er væsentligt dyrere.
7 ud af de 12 mikrobiler i analysen er femdørs.

Søg brugt Nissan Pixo i bilbasen på Bilpriser.dk

Søg brugt Suzuki Alto i bilbasen på Bilpriser.dk

Herunder Hyundai i10, der har det laveste værditab af alle. Når Suzuki Alto og tvillingerne Citroen C1 og Toyota Aygo alligevel er en anelse billigere at køre i, hænger det sammen med deres lavere benzinforbrug.
Hyundai i10` s exeptionelt lave værditab hænger også sammen med de fem års garanti. Men garanti i sig selv er ikke nok. Kia Picanto med syv års garanti har større afskrivning end Hyundai i10, fordi den er 5.000 kr. dyrere i indkøb

Download analyse
Download hele analysen med 29 biler herunder og tjek hvilken bil, der passer til hjerte og pengepung

Små- og minibilsanalyse (Pdf), oversigt over billigste små- eller minibil