10. maj 2011 - Toyota

Aygo er den mest fejlfrie
Nye tal viser, at Aygo har brug for mindst vejhjælp.

Toyota Yago klarer sig bedst på vejene viser ny tysk vejstatistik.
Toyota
Aygo vinder for andet år i træk
En fiks bil man kan stole på, og som kører upåklageligt. Det kendetegner Danmarks mest solgte bil i 2010 Toyota Aygo, som nu for andet år i træk udmærker sig ved at være den bil i den mindste bilklasse, der klarer sig allerbedst på vejene. Det viser nye tal fra FDM’s tyske søsterorganisation ADAC’s årlige vejhjælpsstatistik.

Her har man analyseret sig frem til, at Toyota Aygo er den bil i mikroklassen, som færrest gange havde brug for vejhjælp. Den lille Aygo i sædvanlig høj Toyota-kvalitet til en attraktiv pris ligger altså helt i top i mikroklassen med markant færre fejl end gennemsnittet. De tusindvis af danske Aygo-ejere kan dermed glæde sig over endnu engang at blive bekræftet i Aygos mange kvaliteter.

Statistikken er baseret på 4,25 mio. udrykninger
”Hos Toyota går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Heller ikke med Aygo. Derfor glæder det os virkelig meget at se, at vores konstante fokus på at sikre en høj kvalitet for vores biler skinner igennem i en af de største statistiske undersøgelser overhovedet,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.
Vejhjælpsstatistikken fra tyske ADAC kaldet ”Pannenstatistik” er baseret på 4,25 millioner udrykninger i 2010 og gælder biler, der er op til seks år gamle og solgt i flere end 10.000 eksemplarer.

Søg brugt Toyota Aygo i bilmarkedet på Bilpriser.dk

Aygo kører 22,2 km/l.
Udover kvaliteten kan Aygo bryste sig med et lavt brændstofforbrug på gennemsnitligt 22,2 km/l. Kombineret med en lav grøn ejerafgift på kun 520 kr. om året og tre års fabriksgaranti er der virkelig grobund for at blive godt kørende i den mest fejlfrie bil i mikroklassen på vejene i Tyskland.

I øjeblikket fås Aygo med aircondition til en merpris på kun 995 kr. inkl. moms og montering. Det er en besparelse på over 12.000 kr. Priserne for Toyota Aygo starter i øvrigt fra 86.299 kr.

Er privatleasing noget for dig? Find interessante selskaber her!