25. maj 2011 - Lexus

Lexus CT 200h får 5 stjerner
CT 200h opfylder alle krav i sikkerhedstest.

Lexus CT 200h klarer sig godt i test.
Lexus

Med fem stjerner i Euro NCAP’s sikkerhedstest opfylder Lexus CT 200h til fulde de allerstrengeste krav til sikkerheden i en ny bil.

Lexus er mere end flot design
Det er bestemt ikke kun et moderne design, en miljørigtig motor og kvalitet i særklasse, der kendetegner Lexus CT 200h. Den kompakte hybridbil, der kører på en kombination af el og benzin, udmærker sig også med høj sikkerhed. Luksusbilen fra Lexus har således netop opnået de maksimale fem stjerner i Euro NCAP’s krævende sikkerhedstest og opfylder dermed til fulde de allerstrengeste krav til sikkerheden i en ny bil.

83 ud af 100 point i sikkerhedstest
”Sikkerhed er et af flere fokusområder hos Lexus. De fem stjerner i testen fra Euro NCAP viser, at vores konstante fokus på sikkerhed bærer frugt. Det bekræfter samtidig også, at man kan føle sig tryg, når man kører i Lexus CT 200h”, siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

Med en totalscore på 83 ud af 100 markerer Lexus CT 200h sig som en af de sikreste kompakte luksusbiler overhovedet – med stor afstand til den minimumsscore, der skal til for at få de maksimale fem stjerner. Det flotte resultat skal desuden ses i lyset af, at Euro NCAP skærpede kravene i sikkerhedstesten i både 2009 og 2010.

Blandt de sikreste for voksne i bilen
Lexus CT 200h er blevet testet inden for kategorierne sikkerhed for voksne, sikkerhed for børn, sikkerhed for fodgængere samt de sikkerhedsmæssige hjælpesystemer føreren har til rådighed.

Med en score på 94 ud af 100 ligger den kompakte hybridbil blandt de bedste inden for sikkerhed for voksne i bilen, ligesom sikkerheden for børn også er i top med en score på 84.

Euro NCAP fremhæver i testen bl.a. sikkerheden ved en eventuel sidekollision, hvor bilens otte airbags er med til at begrænse følgerne. Lexus CT 200h udmærker sig sikkerhedsmæssigt også ved at være den eneste kompakte luksusbil med knæairbag til både fører og passager.
 
Beskytter passagerer mod påkørsel bagfra
Derudover opnår CT 200h også et enestående resultat i 2 testen ved påkørsel bagfra som følge af Lexus’ specielt udviklede anti piskesmældsfunktion, selestrammere og kraftbegrænsere, der er standardudstyr i bilen.

Interesseret i en Lexus CT 200h?
Lexus CT 200h blev introduceret i Danmark i marts til særdeles konkurrencedygtige priser fra 378.731 kr. og kan ses og prøvekøres hos Lexus Copenhagen i København. Den miljørigtige hybridbil kører gennemsnitligt 26,3 km/l med en CO2-udledning på kun 87 g/km.