25. maj 2011 - Autoteket

Fokus på kinesiske dæk
Forbrugere er klar over risiko.

Sørg for at dækkene er i god kvalitet (Foto: FDM)
Autoteket 

Dæksælgere op­lever, at den sen­este tids advar­sler har for­stær­ket for­brug­ernes skep­sis mod de aller­billig­ste dæk.

Forbrugere er opmærksomme på billige importdæk
Både orga­nisa­tioner og medier har i den sen­este tid ad­varet for­brug­erne mod bil­lige, kine­sisk frem­stil­lede dæk, der brem­ser dår­ligt og i værste fald eks­plo­derer.

At dømme efter reak­tion­erne på Euro­masters stande, der har været op­stil­let i Bilka og A-Z igen­nem hele uge 12, har mange taget ad­var­slerne til sig.

Marketing Manager Carsten Kure fra Euromaster opfordrer forbrugerne til nøje at overveje mulige ulemper og risici inden køb af discountdæk.

"Som undersøgelser og medier i den seneste tid har vist os, får man, hvad man betaler for. Med helt billige dæk kan man generelt forvente øget bremselængde, kortere levetid og mere støj under kørslen".

Dækskifte nu er lige så vigtigt som i efteråret
På deres stande har Euromaster-folkene desuden oplevet, at forbrugerne generelt prioriterer skiftet fra vinterdæk til sommerdæk langt lavere end skiftet den modsatte vej.
 
"Folk er mere oppe på mærkerne, når der kommer sne og is på vejene. Da kan det kun gå for langsomt med at få vinterdæk på bilen", vurderer Carsten Kure.

Men Ifølge Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed kan det være lige så farligt at køre rundt på forkerte dæk nu som i vinterhalvåret. Når det bliver rigtig varmt, vokser bremselængden betragteligt med vinterdæk. Desuden er de mindre stabile i kurver. Det har den tyske bilistorganisation ADAC dokumenteret i en omfattende dæktest.