24. august 2011 - Volvo

Start/stop til automatgear
Volvo introducerer start/stop teknologi i biler med automatgear.

Fra starten af september måned kan sekstrins automatgearkasse med start/stop fås i D3 udgaven af fire Volvo-modeller: S60, V60, V70 og S80.

Volvo

Mindsker CO2 udledning og brændstofforbrug
Hidtil har man kun kunnet få start/stop teknologi i Volvo'er med manuel gearkasse, men nu kan den brændstofbesparende teknologi også købes i biler med automatgearkasse. I starten dog kun i kombination med Volvo's D3 turbodiesel- motor. Systemet skærer 10 g/km af CO2 udledningen og 0,4 liter pr. 100 kilometer af brændstofforbruget. 

Søg brugt Volvo her

"Løbende reduktion af CO2 udledningen fra konventionelle drivliner er en vigtig del af vores DRIVe Towards Zero vision. På kort sigt er det mest effektivt at begrænse CO2 udledningen i hele  modelprogrammet, så det arbejder vi på parallelt med vores fokus på eldrift," siger Peter Mertens, direktør i Volvo Cars' afdeling for forskning og udvikling.

Større udfordring med automatgear
At kombinere start/stop med en automatgearkasse er en større teknologisk udfordring end den manuelle start/stop udgave, der allerede kan fås i de fleste Volvo-modeller. Motoren skal genstarte omgående, når føreren flytter foden fra bremsepedalen til speederen.

Hurtig reaktion
"Vi har koncentreret os om at få samme hurtige reaktion, som man oplever med en almindelig automatgearkasse i dag. Faktisk går det så glat, at man føler, bilen begynder at accelerere omgående, når motoren starter igen," forklarer Peter Mertens.

Teknologien måler bremsetrykket for at opfange, hvornår motoren skal stoppe og starte. Systemet er programmet til at stoppe motoren i samme øjeblik, bilen holder stille (0 km/timen). Når motoren er stoppet, sørger en elektrisk pumpe for, at bevare olietrykket i automatgearkassen. En forbedret startmotor indgår også i systemet.

Interesseret i privatleasing? Klik her!

Mindre, femcylindret motor
D3 motoren er en femcylindret, 2-liter turbodiesel, der yder 163 hk med 400 Nm drejningsmoment. Den blev introduceret i 2010 i den nye S60 og kan nu fås i det meste af Volvo’s modelprogram. Det er i princippet samme motor som Volvo's 2,4-liter diesel, men ydelsen er reduceret med kortere slaglængde for at optimere brændstofforbruget.

De piezoelektriske brændstofdyser mindsker forbruget i kraft af exceptionelt hurtig og præcis indsprøjtning under højt tryk. Det giver ekstremt effektiv forbrænding. For at give bilen bedst mulige køreegnskaber, er turboen fintunet til at give et højt drejningsmoment fra lave omdrejninger.

Lavere brændstofforbrug
Brændstofforbruget og CO2 udledningen (EU kombineret) med automatgearkasse og start/stop er nu nede på:

S60 5,4 liter/100 km  (18,5 km/liter) 142 g/km
V60 5,7 liter/100 km  (17,5 km/liter) 149 g/km
S80 5,6 liter/100 km  (17,9 km/liter) 148 g/km
V70 5,7 liter/100 km  (17,5 km/liter) 149 g/km