3. oktober 2011 - Continental

Find de bedste vinterdæk
Skal du have vinterdæk så find de bedste her.

Ny test gennemført blandt 30 internationale dækmærker viser, at der er stor forskel på vindere og tabere.

Continental

Tiden for vinterdæk nærmer sig
Danske bilister skal begynde at finde vinterdækkene frem. Med efteråret, snarlige frostgrader og glatføre hastigt på vej anbefaler trafik- og sikkerhedseksperter, at danskerne sætter vinterdæk på bilerne.
Har du ikke fået vinterdæk til bilen, eller er de gamle og slidte, at de skal udskiftes, så kan de seneste dæktests give dig et hint om, hvilke vinterdæk der er værd at købe.

Forbrugerorganisationen for tyske bilister, Stiftung Warentest, og bilklubberne ADAC i Tyskland, ÖAMTC i Østrig og TCS i Schweiz har netop offentliggjort resultaterne af en omfattende test af vinterdæk i størrelsen 175/65 R 14T og 195/65 R 15T dæk fra 30 amerikanske, europæiske og asiatiske vinterdækproducenter.
Som så ofte før blev Continental den samlede vinder og endda i begge kategorier i undersøgelsen. Dermed understreges det nok en gang, at Continental igen og igen leverer vinterdæk af høj kvalitet. Eller rettere højeste.

Høj sikkerhed og lav rullemodstand
Dækkene ContiWinterContact TS 800 og ContiWinterContact TS 830 blev kåret til de bedste dæk til biler, der er løseligt oversat ”små” og ”af mellem-størrelse”. Det vil sige biler a la Ford Fiesta, Opel Corsa, Toyota Yaris og, blandt de mellemstore biler, eksempelvis VW Golf, Audi A4 og Opel Astra.

Eksperterne, der vurderede dækkene, skriver, at ContiWinterContact TS 800 er "et meget velafbalanceret dæk, der er godt på sne og våde veje og meget brændstoføkonomiske."  Nogenlunde samme skudsmål får ContiWinterContact TS 830-dækket med på vejen: Det er et ”velafbalanceret dæk med meget gode egenskaber i alle sikkerheds-relevante discipliner”.

Ny teknologi bag vinderdæk
”Undersøgelsen er enormt omfattende og en af de største, der er gennemført de seneste år blandt de største organisationer. Resultatet viser, at Continental endnu engang fører an, når det kommer til kvalitetsdæk til passagerbiler. Continental har minimum de seneste 15 år ligget i toppen af disse tests. Og det er glædeligt, at vi nu gør det i begge kategorier. Vi afsætter enorme ressourcer til forskning i nye materialer og ny bremseteknologi. Det har vi omsat til dæk, der både bremser hurtigst på sne i testen og samtidig har en lav friktion og derved sparer brændstof. Det er derfor, at vi leverer dæk, der ligger nummer èt i disse tests,” siger Georg Nielsen, adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.


Blandt de andre testede dæk i undersøgelsen er også mærkerne Semperit, Uniroyal og Barum. Semperits spritnye Speed-Grip 2-dæk har ligeledes modtaget den øverste score "god". Uniroyal MS plus 6 opnår ratingen "tilfredsstillende" i sub compact-kategorien (meget lille bil. red). Det samme gør det nye Barum Polaris 3 i kategorien ”kompakt” og ”mellemstor”.