5. marts 2012 - Lexus

Premiere på Lexus RX
Nye klæder til firhjulstrukken hybridbil fra Lexus.

Den firhjulstrukne fuld hybridbil Lexus RX 450h, der måler næsten fem meter i længden, får premiere i Geneve.
Lexus

Verdenspremiere på Lexus RX
Det japanske luksusbilmærke Lexus byder på en stor verdenspremiere på Geneve Motor Show her i marts. i ordets bogstaveligste forstand. Den firhjulstrukne fuld hybridbil Lexus RX 450h, der måler næsten fem meter i længden, står nemlig klar i en helt ny version, når dørene til den internationale biludstilling åbner.

Et nyt design og adskillige forbedringer i den i forvejen topudstyret og særdeles velkørende Lexus RX 450h. Det er, hvad der er i vente, når det japanske luksusbilmærke har verdenspremiere på den nye luksus fuld hybridbil RX 450h på den store internationale biludstilling i Geneve i marts.

Uændret motorprogram
Motorprogrammet er uændret. Lexus RX 450h kører således fortsat på en kombination af el og benzin og kan køre på ren el over kortere afstande med op til 40 km/t – fx ved tæt trafik eller bykørsel. På trods af en vægt på over 2 tons og firhjulstræk opnår RX 450h en gennemsnitlig brændstoføkonomi ved blandet kørsel på ca. 16 km/l.

Frontdesignet på den miljørigtige SUV har fået et markant løft, så det ligger tæt op af den kommende og skarpt designede Lexus GS. Samtidig er der i bilen monteret et nydesignet rat med varme, mens kabinen også bærer præg af en opdateret og mere eksklusiv farvesammensætning.

Endnu flere nyheder
På biludstillingen i Geneve har Lexus desuden europapremiere på den designprisvindende koncept sportscoupé LF-LC. Den førerfokuserede 2+2 sportscoupé LF-LC er udstyret med Lexus’ avancerede hybridteknologi og illustrerer på elegant vis den fremtidige designlinje for det japanske luksusbilmærke.

Lexus præsenterer også sin nye luksus sedan Lexus GS på udstillingen, ligesom luksusbilmærket viser alle sine hybridmodeller i en særlig F-Sport version, der giver designet et endnu mere sportsligt udtryk.