30. maj 2012 - fpn.dk

Konvojkørsel på motorvejen
EU-finansieret forsøg succesfuldt afprøvet i Spanien.

Turde du slippe rattet og læse i en bog midt i dette mylder? Det bliver muligt med et nyt kø-system. Foto: Bo Svane/JP

fpn.dk

Du sparer opmærksomhed
Sådan bliver det muligt at køre konvojkørsel på de store veje, og det kan være en realitet inden for forholdsvis få år. Du kører i en række bag en fører-bil. Alle I, der er bagefter den, kan slappe af bag rattet, læse i en bog eller arbejde på pc'en. Du sparer opmærksomhed, og bilen sparer energi.

Det handler naturligvis om højteknologi, som gør, at bilerne synkroniseres til, at alle efter den forreste kører præcist som den. Alle bilerne i forsøget blev udstyret med lasere, radar og kameraer.

Hvad kan du få for din brugte bil? Vurdér den her!

200 km forsøg i Spanien
Foreløbig er forsøget med navnet Sartre (Safe Road Trains for the Environment) vellykket testet på en motorvej i Spanien, skriver BBC. I Spaniens-testen kørte en lastbil i spidsen og efterfulgt af tre personbiler 200 km med 85 km i timen. Mellem hver af bilerne var 6 meters afstand.

En af de medvirkende i EU-projektet, projektleder Linda Wahlström fra Volvo, siger til BBC, at bortset fra ny software udviklet til projektet er det faktisk kun trådløs kommunikation mellem bilerne i køen, der adskiller dem fra de biler, man kan købe i dag. Projekt Sartre har været undervejs siden 2009. Målet er at en lang række biler hægtet på en førerbil skal kunne køre med høj fart på udvalgte motorveje.