10. oktober 2012 - Toyota

Toyota tilbagekalder biler
Toyota tilbagekalder 7,4 millioner biler med mulig fejl.

Bilproducenten Toyota tilbagekalder 7,4 millioner biler, da der er fare for, at der går ild i elsystemet.

Fyens.dk

7,43 mio. biler med mulig elfejl
Japans største og verdens næststørste bilproducent Toyota lider endnu et tilbageslag, nu da koncernen er nødt til at tilbagekalde 7,43 millioner biler, som risikerer at gå op i flammer. De mange biler, der er solgt over hele verden, har måske en fejl i et eldrevet vindue, der i værste fald kan sætte ild til bilen. Blandt de modeller, der skal tjekkes for den eventuelle fejl, er de populære Toyota Camry og Corolla.

Cirka 2,5 millioner bilder skal til kontrol i USA, mens 2,8 millioner skal tjekkes i Europa og Kina. De resterende tilbagekaldelser sker i Japan, Canada, Australien og Mellemøsten. Toyota lover at udbedre fejlen og dermed fjerne risikoen for brand. Toyota har fabrikker over hele verden, og deres biler havde tidligere ry for stor holdbarhed og sikkerhed.

Den seneste tilbagekaldelse kommer kun to måneder efter, at Toyota tilbagekaldte to modeller for at tjekke en gulvmåtte, der menes at være skyld i flere biluheld, fordi måtten kunne sætte speederen fast. Problemerne med måtten kom frem i 2009 efter kritik i især i USA. I alt har Toyota tilbagekaldt 12 millioner biler globalt for at tjekke gulvmåtten.

Tilbagekalder 16.000 biler i Danmark
Hvis man har en Toyota, skal man lige tjekke model og årgang. Verdens næststørste bilproducent Toyota trækker nu 16.000 biler tilbage i Danmark. Det oplyser TV2 Finans. Ifølge TV2 Finans arbejder Toyota på at få fat i ejerne af modellerne Corolla, Yaris, Auris og Rav 4 - alle sammen produceret i årene 2006 til 2008.