23. oktober 2012 - TV2 Finans

Benzinpriserne falder
Priserne på benzin falder markant den kommende tid.

Benzinpriserne fortsætter med at falde og orsdag når listeprisen for 92 oktan ned på 12,76 kroner per liter.

TV2 Finans

Nyt markant prisfald
Benzinprisen fortsætter sit store langstrakte fald. Onsdag dykkede prisen igen, og det samlede prisfald over de seneste 11 dage lød derefter på hele 83 øre.
Benzinprisen dykkede igen onsdag. Denne gang med markante 14 øre. Et prisfald, der sendte det samlede prisfald over de seneste 11 dage op på hele 83 øre.

"Det er et meget markant fald og det understreger de store udsving der har været og fortsat vil være i oliemarkedet. Det er et stort fald både i procent og i kroner og ører," siger olieanalytiker hos Danske Bank, Arne Lohmann.

Vurdér din bil på Bilpriser.dk

Efter det nye markante prisfald onsdag lyder listeprisen for en liter af den mest almindelige benzin - 95 oktan - på 12,79 kroner. Der er vel at mærke tale om listepriser og lokalt er det muligt at tanke endnu billigere.

Dieselprisen dykkede også onsdag, nemlig med 9 øre, hvilket ligeledes er et markant prisfald på diesel, der traditionelt ikke svinger helt så meget som benzinprisen. Trods et par mindre stigninger i dieselprisen i de seneste dage, lyder det samlede prisfald på diesel over de seneste ni dage på 34 øre.

Listepriser fra onsdag klokken 10.00:
92 oktan: 12,76 kroner per liter
95 oktan: 12,79 kroner per liter
98 oktan: 13,19 kroner per liter
Diesel: 12,07 kroner per liter