8. november 2012 - Jyllands-Posten

10 uundværlige vintertips
Vinterens bidende kulde er hård kost for bilen.

Det er en god idé at vinterklargøre bilen, inden frosten for alvor sætter ind.

Jyllands-Posten/FDM

10 uundværlige vintertips
Vinterens bidende kulde er hård kost for bilen. Derfor er det en god idé at vinterklargøre vognen, inden frosten for alvor sætter ind.

Jørgen Jørgensen, teknisk chef ved FDM, viser her 10 tips, der burde kunne spare dig for fastfrosne døre og kolde morgener, hvor bilen ikke vil starte.

Flere tips og råd: Gør bilen vinterklar

10 tips til en vinterklar bil
Sørg for, at kølesystemet er frostsikret ned til mindst -25 grader. Er du i tvivl, så spørg din mekaniker.
Motorolien skal være i orden. Gammel, tyk motorolie kan gøre det svært at starte bilen i kulden.
Brug sprinklervæske, der tåler temperaturer ned til -25 grader.
Tjek at batteriet er i topform. Giv evt. batteriet en fuld vedligeholdelsesopladning en-to gange i løbet af vinteren.
Brug vinterdæk og kør aldrig med et dækmønster på mindre end 3 mm.
Køb et sæt snekæder og hav det i bagagerummet.
Kontroller vinduesviskerne for slidtage og udskift dem om nødvendigt.
Smør bilens låse med låseolie.
Gummilisterne omkring dørene kan smøres med silikone-olie. Dermed undgår du, at listerne fryser fast.
Tjek, at alle lygter og blinklys fungerer.