13. december 2012 - Toyota

De mest fejlfrie biler
Se listen over de mest fejlfrie biler her.

Toyota Avensis er i top 10 i 4 ud af 5 aldersopdelinger af bilerne. Se testresultaterne nederst på siden.
Toyota

Testen omfatter 8,1 mio. biler 
Toyota er det altdominerende bilmærke på listen over fejlfrie biler. Det viser den netop offentliggjorte TÜV-undersøgelse, som den tyske synsvirksomhed Technische Überwachungs Verein (TÜV) gennemfører hvert år. Her testes årligt over 8 mio. biler.

Toyota fortsætter magtdemonstrationen som det absolut mest fejlfrie bilmærke af alle. Med hele 20 placeringer i top 10 fordelt på fem kategorier i den omfattende og anerkendte TÜV-undersøgelse, som den tyske synsvirksomhed Technische Überwachungs Verein (TÜV) gennemfører hvert år, dominerer Toyota undersøgelsen totalt.

Dermed udbygger det japanske bilmærke den suveræne førerposition, som man har siddet på i flere år i træk. I fjor havde Toyota 19 placeringer i de fem kategoriers top 10.
Undersøgelsen omfatter i år 8,1 mio. biler, der alle er rullet igennem de tyske synshaller fra juli 2011 til juni 2012. Her er Toyotas biler altså generelt de mest fejlfrie i deres respektive klasser og årgange.

Det er i særlig grad hybridbilen Toyota Prius, der udmærker sig ved at være den absolut mest fejlfrie blandt de 4-5 år gamle biler. Den miljørigtige Prius placerer sig desuden også blandt de mest fejlfrie i klassen for 2-3 år og 6-7 år gamle biler. I sidstnævnte klasse er Prius kun overgået af Porsche 911 og Toyota Corolla Verso.

Toyota særlig stærk på ældre biler
Undersøgelsen er delt op i fem forskellige kategorier baseret på de synede bilers alder. Toyota dominerer i alle alderskategorier og markerer sig særligt stærkt, når bilerne kommer lidt op i årene, og kvaliteten for alvor skal stå sin prøve.

Der ligger fx således fire Toyota’er på de fem første pladser blandt de 6-7 år gamle biler, mens både Toyota Avensis, Toyota RAV4 og Toyota Corolla indtager topplaceringer blandt de 8-9 år og 10-11 år gamle biler.

Toyota Auris klarer sig også bemærkelsesværdigt flot. Det er den tredjemest fejlfrie bil i 4-5-års aldersklassen efter Toyota Prius og Mazda 2. I starten af januar introducerer Toyota en helt ny generation Auris, som kommer med tre forskellige motorteknologier i form af benzin-, diesel- og hybrid og kan fås fra kun 189.990 kr. Med en generelt øget kvalitet i både teknik og kabine, ser Toyotas kompakte mellemklassebil ud til at gå en spændende fremtid i møde.

Ikke et særsyn
Toyota-dominansen i den anerkendte TÜV-undersøgelse er bestemt ikke et særsyn. I fjor udmærkede verdens største bilproducent sig med hele 19 placeringer i top 10, mens det altså er blevet til en enkelt top 10 placering mere i år og dermed i alt 20 placeringer i top 10 i den seneste undersøgelse. Det flotte resultat i årets TÜVundersøgelse understreger endnu engang Toyota-bilers generelle høje kvalitet.

”Det glæder os meget, at Toyotas mangeårige fokus på høj kvalitet gang på gang slår så markant igennem i en af verdens mest omfattende og anerkendte undersøgelser af brugte biler. Det viser med al tydelighed, at man som Toyota-ejer kan føle sig helt tryg ved sin bil,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

Opdeler man bilerne i klasser, skinner Toyotas fejlfrie biler om muligt endnu tydeligere igennem. Faktisk sætter Toyota sig på hele 17 førstepladser fordelt på både bilklasser og årgange.

Ud over Toyota Prius indtager bl.a. også Toyota Avensis, Toyota Yaris, Toyota RAV4, Toyota iQ og Toyota Corolla førstepladser og er dermed de mest fejlfrie biler i deres klasse inden for bestemte årgange.

TÜV-undersøgelse 2013
Fordelt på årgange og ikke bilklasser

2-3 årige biler - Top 10 (af 129 modeller)
Model Fejl pr. 100 biler
1. VW Polo 2,2
2. Mazda 3 2,7
3. Audi Q5 2,8
4. Toyota Avensis 2,9
5. Mazda 2 3,1
5. VW Golf Plus 3,1
7. Toyota Prius                         3,5
7. Toyota Yaris  3,5
7. Toyota iQ 3,5
10 Opel Agila 3,7

4-5 årige biler - Top 10 (af 121 modeller)
Model Fejl pr. 100 biler
1. Toyota Prius 4,0
2. Mazda 2   4,8
3. Toyota Auris   5,0
4. Yoyota Corolla Verso            5,1
4. Smart Fortwo   5,1
6. Mercedes C-klasse   5,3
7. Porsche Boxster/Cayman   5,6
7. Porsche Cayenne   5,6
9. Porsche 911  5,8
10. Ford Fusion 5,9

6-7 årige biler - Top 10 (af 107 modeller)
Model Fejl pr. 100 biler
1. Porsche 911 6,2
2. Toyota Corolla Verso 6,6
3. Toyota Prius 7,0
4. Toyota RAV4                         8,3
5. Toyota Avensis 8,6
6. Mazda 2 8,7
7. Ford Fusion 8,9
8. VW Golf Plus 9,6
9. Toyota Corolla 9,9
9. Subaru Forester 9,9

8-9 årige biler - Top 10 (af 87 modeller)
Model Fejl pr. 100 biler
1. Porsche 911 8,8
2. Toyota Avensis 9,9
3. Honda Jazz 10,7
4. Toyota RAV4 11,3
5. Subaru Forester                  11,4
6. Toyota Corolla 12,9
7. Mazda MX-5 13,4
8. Mazda 2 14,2
9. Ford Fusion 14,6
10. Toyota Yaris 15,6

10-11 årige biler - Top 10 (af 69 modeller)
Model Fejl pr. 100 biler
1. Porsche 911 11,0
2. Toyota RAV4 14,2
3. Mercedes SLK                     16,9
4. Toyota Corolla 18,1
5. Toyota Yaris 18,3
6. Toyota Avensis 19,3
7. Mazda MX-5 19,7
8. Suzuki Jimny 21,0
9. VW Golf 21,2
10. Audi A2 22,4