25. marts 2013 - Ekstra Baldet

Politiet på påskekontrol
Landsdækkende indsats rettet mod spritbilister og fart

Den ekstra kontrol begynder tirsdag 26. marts og kører frem til og med 2. påskedag.

Ekstra Bladet


Trafikkontrol i påsken
Bilister og andre trafikanter har god grund til at være ekstra omhyggelige med at overholde færdselsreglerne i påsken. Traditionen tro vil færdselspolitiet nemlig være talstærkt til stede på de danske veje for at tjekke trafikanterne i påskeferien, skriver politiet på sin hjemmeside.

Den ekstra kontrol begynder tirsdag 26. marts og kører frem til og med 2. påskedag. På de store rejsedage i begyndelsen og slutningen af påsken vil ordensmagtens opmærksomhed især være rettet mod dem, der kører for stærkt.

Vurdér gratis din bil på Bilpriser.dk

I dagene fra skærtorsdag til påskedag vil de mange involverede betjentes interesse til gengæld først og fremmest være koncentreret om dem, der har fået en tår over tørsten eller indtaget narkotika, før de satte sig bag rattet.

Ved en lignende aktion sidste år blev 4534 taget i at køre for stærkt, mens 46 kørte spritkørsel og fire havde indtaget narkotika eller medicin.