14. maj 2014 - Motor-magasinet

Mekonomen i dansk minus
Mekonomen taber fortsat penge i Danmark.

Mens Mekonomen klarer sig glimrende på de øvrige nordiske markeder, går det fortsat ringere i Danmark, viser koncernens seneste kvartalsregnskab.
Motor-magasinet

Resultatet af den primære drift i Danmark faldt til minus 23 millioner svenske kroner mod et minus på 13 millioner svenske kroner i samme periode sidste år. Samtidig faldt nettoomsætningen til 151 millioner svenske kroner mod 160 millioner sidste år.

"Vi har i Danmark et svagt marked kombineret med fortsat intens konkurrence. Vi er i gang med at gennemføre vores handlingsplan, som blandt andet medfører løbende tilpasninger af omkostningsstrukturen og øgede investeringer i vores de butikskæder, der har stærke positioner i Danmark", siger Mekonomen koncernchef Håkan Lundstedt. Han understreger, at koncernen samlet set er kommet styrket ud af kvartalet.

Mekonomen koncernomsætningen steg således i årets første kvartal med tre procent til 1.441 millioner svenske kroner mod 1.405 millioner svenske kroner i samme periode i 2013. Driftsresultatet var uændret 103 millioner kroner.

"Mekonomen opererer i et marked præget af intens konkurrence, som har været meget traditionelle i opdelingen mellem mærkeværksteder og uafhængige værksteder. Vi har en skalerbar platform såsom indkøb og logistik. Dette kombineret med stærke brands og talentfulde medarbejdere overbeviser mig om, at Mekonomen vil drage fordel af den fortsatte modernisering af branchen", siger Håkan Lundstedt som en kommentar til kvartalsregnskabet.