22. maj 2014 - Motor-magasinet

Leasing til private boomer
Privatleasing af personbiler oplever stor fremgang.

Statistikken viser, at der i årets første fire måneder er indregistreret 2813 privatleasede biler målt mod 992 i samme periode sidste år.
Motor-magasinet

Privatleasing af personbiler er i årets første kvartal næsten tredoblet i forhold til sidste år.
Stadig flere danskere foretrækker budgetsikkerhed og fleksibilitet privatleasing frem for at ejerskab, viser tallene over antal privatleasede biler.

"Lige nu har vi kontrakter på 350 biler, som vi venter på at få leveret fra forhandlerne, og stadig flere vurderer, at familiens bil hellere skal leases end ejes", siger Lars Mørup, salgsleder i Easyfleet.

Som en af landets største udbydere af leasing-biler sidder Easyfleet med et reelt pejlemærke for hvilke biler vi helst leaser. Topscorer på listen er i øjeblikket Peugeot, der fører priskrigen, og leverer en besparelse, der er attraktiv for mange forbrugere.

Beregninger foretaget af Autocom for Berlingske viser, at en leasing-aftale over tre år med netop en Peugeot 308 betyder en besparelse på 25.000 kroner om året ved at lease frem for at købe.

"Vi står lige nu i en situation, hvor man reelt kan spare penge, og det er naturligvis attraktivt, men tilbagemeldinger viser også, at parametre som den inkluderede service, reparation og rabat på blandt andet benzin er blandt de afgørende argumenter. Det er både smart og giver tryghed, og jeg tror på, at leasingkurven fortsat vil stige", forklarer Lars Mørup.