26. august 2014 - Volkswagen

Ny Passat
Firmabil på første klasse fra 364.993 kr.

Passat bliver en af klassens mest avancerede biler

Introduktionen af ottende generation Passat nærmer sig hastigt. Alt er nyt fra design og motorer til en stribe af innovative teknologier som digital instrumentering  og en biturbodieselmotor. Passat vil sætte ny standard og bryde grænsen mellem den traditionelle firmabilsklasse og luksusklassen.


Passat 2,0 TDI 4MOTION DSG

Der er mere plads, komfort, sikkerhed og dynamik i den nye Passat, alligevel vejer den op til 85 kg mindre end forgængeren og har op til 20% lavere brændstofforbrug. Passat bliver en klassens mest avancerede biler og vil kunne fås med et hidtil uset udvalg af sikkerheds- og assistentsystemer og en bred pallette af drivlinjer, der – når modelprogrammet i løbet af 2015 bliver komplet – vil omfatte alt fra en Bluemotion-version over en plug-in-hybrid til en potent biturbodieselmotor. Al denne teknologi er pakket ind i et design, der er moderne, tidsløst, eksklusivt og karakterstærkt. Passat vil fra start af blive tilbudt både som fire-dørs limousine og Variant.

Den nye Passat introduceres i første omgang i tre motorvarianter og tre udstyrstrin. Indstigningsmodellen bliver en Passat 1,4 TSI ACT, der kører med en avanceret 150 hk stærk turbomotor med aktiv cylinderdeaktering, hvilket giver en overlegen motorkraft og præstationer (0-100 km/t: 8,4 sek./topfart: 220 km/t) kombineret med et suverænt lavt forbrug med 20,4 km/l (Co2-udslip: 115 g/km) ifølge EU-normen. En Passat 1,4 TSI-ACT limousine koster i Trendline-versionen 364.993 kr. og i Variant-versionen 379.989 kr.

Bilens udstyr
Passat er allerede i Trendline-versionen veludstyret og byder blandt andet på fartpilot, 3-zoner klimaanlæg, kørecomputer Premium, træthedsregistrering, Radio ”Composition Media” med Bluetooth mobiltelefonopkobling og Områdeovervågnings-assistentsystemet ”Front Assist” inkl. City Emergency Brake. Passat 1,4 TSI ACT limousine koster i Trendline-versionen 364.993 kr. og 379.989 kr. for stationcarversionen Variant.
Comfortline-versionen er næste udstyrstrin og har udover Trendline-udstyret blandt andet 16” Sepang letmetalfælge, ergo-Comfortsæder, parkeringssensor, tågeforlygter og drejelys i kromramme og blanke siderudelister. Top-versionen Highline har teknik og komfort som i luksusklassen og udmærker sig ved blandt andet at være udstyret med 17” ”London” letmetalfælge med mobilitetsdæk, Top-komfortsæder foran, sædebetræk med Alcantara og dellæder, adaptiv fartpilot og panellister på dørtrin for og bag med inskriptionen Passat. Prisen er 424.994 kr. for en Passat 1,4 TSI ACT og 439.996 kr. for en Variant.

Topmodellen Passat 2,0 TDI 4MOTION DSG kører med en nyudviklet 2-liters biturbo-dieselmotor, der har to-trins turboladning og yder 240 hk og 500 Nm drejningsmoment. Nyeste generation af 4MOTION-firehjulstræk og en 7-trins DSG-gearkasse sikrer, at motorkraften omsættes effektivt til vejbanen, så 100 km/t kan nås på blot 6,1 sek., og fartpotentialet rækker til en topfart på 240 km/t. Alligevel er den ifølge EU-normen i stand til at køre 18,5 km/l. Passat 2,0 TDI 4MOTION DSG fås kun i kombination med Highline-udstyrstrin og koster som fire-dørs limousine 617.995 kr. og som Variant 632.993 kr.

Ligger kørselsbehovet mere til en Passat med dieselmotor, kan den fås med en 2-liters TDI-commonrail-dieselmotor, der med sine 150 hk og 340 Nm drejningsmoment kombinerer suveræn motorkraft og kørekomfort med lavt forbrug. Den når 100 km/t på 8,7 sek. og har en topfart på 220 km/t, alligevel kan den køre op til 25 km/l (Co2-udslip: 106 g/km) ifølge EU-normen. Passat 2,0 TDI koster fra 422.993 kr. som limousine og fra 437.993 kr. som Variant.

Beskatningsværdi

Passat har igennem alle årene været en af de populæreste firmabiler, og med den nye Passats kvaliteter og klasse kombineret med attraktive beskatningsværdier står den godt rustet i kampen om firmabilskunderne. En Passat 1,4 TSI ACT Trendline med 150 hk har eksempelvis en beskatningsværdi på 304.997 kr. inkl. lev. og en Passat 2,0 TDI Variant Comfortline, der var den populæreste version af den foregående Passat, har en beskatningsværdi på 369.989 kr. inkl. lev.
Ønskes den ultimative kombination af motorkraft, kørekomfort og luksus er Passat 2,0 TDI 4MOTION DSG med 240 hk svaret, og beskatningsværdien ligger på 525.695 kr. inkl. lev.