8. oktober 2014 - De danske bilimportører

Bilsalget i September
Fortsat fremgang i salget af biler

Salget af personbiler er stabilt og fortsat på et højt niveau. September viste et marginalt fald på en procent i forhold til året før, men for hele året ligger salget 5 % over 2013.
Varebilssalget er efter et par år med lavere salg i betydelig fremgang med et plus på 17 % over 2013. Efterspørgslen på lastbiler ligger på niveau med sidste år.

”Der er særdeles positivt, at danskerne fortsat køber nye biler, det påvirker både trafiksikkerheden og miljøet i den rigtige retning. Årets samlede salg ligger historisk højt og med en fortsat tendens på vej mod det 4. rekordår for bilsalget i træk. Vi vil naturligvis følge markedsudviklingen nøje i de kommende måneder, men med mange nye brændstoføkonomiske modeller på markedet og et fortsat stort transportbehov reg¬ner vi stadig med et relativt stabilt marked i resten af 2014”, siger adm. direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

Varebiler i fortsat fremgang
Salget af nye varebiler steg i september til 2.383 nye biler. Det er en fremgang på 17,1% i forhold til august 2013.

”Varebilerne fastholder den positive tendens, som vi har set igennem hele året. Erhvervslivet har tydeligvis haft et investeringsefterslæb, og det er særdeles positivt, at vi nu oplever en stabil ten-dens, hvor virksomhederne med tro på fremtiden investerer i deres vognpark. Det lover godt for udviklingen resten af året”, siger Gunni Mikkelsen.

Lastbiler fortsat frem

Indregistreringen af nye lastbiler steg i september 14,1% i forhold til september sidste år. Der blev indregistreret 421 nye lastbiler – en stigning fra 369 i september 2013. 

"Vi er efterhånden ved at være der, hvor vi kan betegne væksten i indregistreringen af nye lastbiler som stabil. Det er særdeles positivt og sammen med tendensen med et stigende varebilssalg, er det særdeles positive tegn for virksomhedernes investeringslyst”, slutter Gunni Mikkelsen.