8. januar 2015 - BMW

BWM Danmark
Endnu et rekordår hos BMW Danmark.

BMW Danmark indtog i 2014 førstepladsen med rekordhøj score i kundetilfredsheds-
undersøgelsen "AutoIndex 2014", som udføres af FDM og Loyalty Group.

Dette var tredje år i træk
på toppen. Samtidig vandt BMW Danmark "Loyalty Award Auto 2014" for at have de mest loyale
bilejere.

Administrerende direktør, Jan Askholm, kan se tilbage på et meget tilfredsstillende 2014: "Vi har ikke blot formået at fastholde kundetilfredsheden, men forbedret den yderligere, og dette er sket parallelt med, at der i 2014 er kommet flere nye BMW ejere end nogensinde før.

Salgstallet for BMW lyder på mere end 4.300 enheder, hvilket er det højeste antal nyindregistrerede BMW'er nogensinde. Der kom ligeledes rekordmange nye MINI'er på gaden - helt præcist 546 tallene er inkl. van-udgaver).

2014 har været et rigtigt spændende år for os, blandt andet fordi vi i maj måned lancerede BMW's første elbil - både i ren el-udgave, men også med Range Extender, som bevirker at batteriet aldrig løber helt tør. Salget har til fulde levet op til vores forventninger. Vi har allerede mere end 200 underskrevne slutsedler. BMW i3 modtog i november en fornem ærespris af Motorjournalisternes Klub Danmark for "Et spændende design og en anderledes konstruktion, der udvider grænserne for en elbils egenskaber".

Ligeledes er BMW i8 nu leveret til de første kunder, der får glæde af kombinationen af en supersportsvogn med helt fantastiske præstationer samtidig med, at bilen kører op til 47,6 km på literen og har en CO2-udledning på kun 49 gram per kilometer.

Den helt nye BMW 2-serie Active Tourer, som blev lanceret i september, er blevet taget rigtigt godt imod, både af de danske motorjournalister og hos kunderne. Modellen havde æren af at være med i opløbet til titlen som "Årets bil i Danmark 2015", og er lige udtaget til kandidatlisten som "Årets bil i Europa 2015" på baggrund af dens unikke kombination af rummelighed, kvalitet og køredynamik.

Vi har et enestående udgangspunkt for at fastholde og udbygge vores position i premium- segmentet, og vil også i 2015 gøre alt, hvad vi kan for at få endnu flere tilfredse og loyale BMW og MINI kunder”, slutter Jan Askholm.