11. februar 2015 - Suzuki Bilimport Danmark
|
|
|
Økonomi og praktiske egenskaber er nøgleord for den nye Suzuki Celerio, der byder på klassens bedste bagsædeplads, største bagagerum og reneste benzinmotor.
|
I midten af marts måned introducerer Suzuki sin nyudviklede mikrobil Celerio i Danmark.
Startprisen er nu blevet fastlagt til 89.990 kroner, og det er inklusive vigtigt udstyr som:
Aircondition,
El-ruder,
CD-radio og
Bluetooth forbindelse til håndfri betjening af mobiltelefonen.
Bilen har 5 døre, 5 siddepladser og et 254-liters stort bagagerum. Og kabinen byder på usædvanlig god plads sammenlignet med mange andre biler i klassen. Den må desuden trække en trailervægt på op til 400 kg.
I udgaven med Suzukis nyeste og mest økonomiske benzinmotor - Dualjet - sætter Celerio rekord med en EU-norm på 27,8 km/l.
“Vi ser Celerio som klassens mest alsidige bil, der for mange vil kunne udfylde rollen som familiens budgetvenlige bil nummer 1 eller som husstandens praktiske bil nummer 2.
Med sin gode økonomi og fine udstyrspakke tror vi, den bliver populær,” siger John Mogensen fra Suzuki Bilimport.
|