15. april 2015 - Suzuki

Danmarkspremiere på ny Suzuki Vitara
Priser fra 194.990 kroner

Med priser fra 194.990 har Suzuki dansk premiere på den helt nye Vitara, der bærer sin lange modelhistorie videre med autentisk SUV-design.
Vitara har gennem tiderne været en af de mest populære SUV-modeller på markedet, og nu er den klar til at blive præsenteret i en helt ny udgave.

Bilen står i sin fjerde modelgeneration som en helt ny konstruktion, der introduceres i Danmark sidste weekend i april.

Vitara kom på markedet første gang i 1988, hvor den var en pioneer i den gryende SUV-klasse og har gennem årene vundet et stort publikum.

I 1998 fik den navnet Grand Vitara, og det samlede Vitara salg er nu tæt på at runde 3 millioner biler på verdensplan.

Også i Danmark kan den trække på en særdeles succesfuld historie med mere end 30.000 solgte biler.

Se mere om Vitara her