10. september 2015 - Ford Motor Company

Fords familiebiler får topkarakter
Euro NCAP test

Ford Motor Company

Fem funklende stjerner.

Det var resultatet, da den nye Ford Galaxy og den ligeledes nye Ford S-MAX havde været gennem eksperternes grundige granskning hos den uafhængige, europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP.

Dermed har de to nye Ford-modeller taget plads blandt de sikreste familiebiler i Europa.

Topkarakteren skyldes ikke mindst, at Galaxy og S-MAX har fået sideairbags ved bagsædet, ligesom stolper og tag er forstærket med specialfremstillet højstyrke-stål. Samtidig er begge de nye modeller udstyret med Fords avancerede Pre-Collision Assist med Pedestrian Detection, som nedsætter risikoen for frontal-kollisioner med fodgængere og andre bilister.

Set fra et forbruger-synspunkt, er det bedste af det hele at Ford i Danmark har valgt, at opgradere sikkerhedsniveauet de to nye familiebiler, så alle nye Galaxy- og S-Max-versioner som standard er udstyret med Traffic Sign Recognition – et system, der automatisk aflæser vejskilte og Lane Keeping Assist, som overvåger bilens placering på vejbanen og automatisk advarer og eventuelt retter bilen op, hvis den kommer for tæt på kantstriber eller midterrabat.

Fords Intelligent farttilpasning
Yderligere får danske kunder også glæde af Fords Intelligent farttilpasning – et system, der fungerer sammen med Traffic Sign Recognition og automatisk indstiller hastigheden i fartbegrænseren til den netop gældende hastighedsgrænse. Bilen kører normalt, men kan ikke kører hurtigere end den aktuelle fartgrænse (medmindre den deaktiveres via en knap på rattet).

Derudover er der mulighed for at vælge Front Split View Camera, som er et vidvinkel-kamera, der giver føreren fuldt overblik over krydsende trafik, Blind Spot Information System, som gør opmærksom på biler i den blinde vinkel. Endelig er der også mulighed for at vælge infotainment-systemet, SYNC 2, med automatisk nødopkald.

Systemet sætter føreren i stand til at styre alt fra klimaanlæg over musik og navigation til telefoni, alene ved hjælp af simple stemmekommandoer. Og når uheldet er ude, vil systemet automatisk ringe 112 og angive en præcis position for den forulykkede bil.