3. marts 2016 - Quickimport

Gode råd til bilkøb i udlandet
Hvad betyder de nye afgiftssatser for import af brugte biler.

Hvad betyder de nye afgiftssatser for import af brugte biler
Quickimport

Finansloven for 2016 blev forhandlet på plads 20. november 2015, med en historisk sænkelse af den danske registreringsafgift på ALLE personbiler og motorcykler.

Dette medførte naturligvis straks en mindre besparelse på biler og motorcykler, der skulle betales registreringsafgift på umiddelbart efter lovændringen. Det samme gjorde sig naturligvis gældende for nye biler, hvor besparelsen var ganske håndgribelig.

Sænkelsen af registreringsafgiften medførte desuden en øjeblikkelige nedsættelser af annoncerede priser for biler der var 1-3 år gamle, og her i skrivende stund også for de lidt ældre biler, der blive sænket løbende i pris.

Det gavner idéen om at importere et køretøj fra eks. Tyskland. Den umiddelbare besparelse ligger i den lavere afgiftssats på 150%, mod tidligere 180%. Men den store besparelse, der kommer som 2. del af ”afgiftsraketten”, er sænkningerne af de annoncerede priser, som de danske forhandlere kommer med løbende. Og da den danske registreringsafgift beregnes ud fra handelspriserne i Danmark ud fra biler til salg hos forhandlere. Når disse priser bliver lavere, så bliver afgiften for importbilen eller motorcyklen ligeledes lavere.

Hos QuickImport har vi gennem tiden set eksempler på gode og mindre gode import biler. Men vi har aldrig før set så mange gode handler fra bl.a. det tyske marked som vi ser nu. Stort set alt hvad vi beregner på i vores forhåndsvurderinger giver rigtig fin mening i forhold til, at importere til Danmark. Endda også med udgifter til TÜV-brugtvogns attest og hjemhentningstransport.

”Vi har en unik situation i markedet, hvor der kan spares både forhandleravance samt et ekstra beløb grundet afgiftsnedsættelsen hvis man selv henter en bil hjem fra f.eks. Tyskland”, udtaler Claus Carstensen, værdifastsætter hos www.quickImport.dk.

Udover ovenstående er der stadig et hul i det danske brugbilsmarked efter finanskrisen, med deraf færre solgte biler og samtidig flere eksporterede biler. Det er med andre ord stadig mangel på gode brugte biler i Danmark. Det kan endvidere også ses hos mange brugtbilsforhandlere, der annoncerer efter brugte biler de gerne køber af forbrugerne til videresalg. Besparelsen som vi ser det nu ligger i mange tilfælde over forhandleres avance på en brugtbil, hvilket historisk set har været en god besparelse på en importbil.

Gode råd hvis du overvejer at importere en brugt bil fra udlandet:

1. Find gerne en bil, som er mindst 3-4 år gammel og gerne 6-8 år gammel, og som har meget udstyr. Jo flere år på bagen, jo mere værditab, og jo billigere afgift.

2. Find en bil, som er i rigtig god stand – må ikke være slidt og skal gerne have et fornuftigt km-tal, som dog heller ikke skal være ekstremt lavt – det koster.

3. Få en forhåndsvurdering fra QuickImport.dk inden du går i gang – og få evt. en TÜV brugtvognsattest inden du henter den hjem. Så undgår du ubehagelige overraskelser.