31. maj 2016 - KLEBER

KLEBER Quadraxer 2
Dækket til sikker kørsel uanset årstid kommer til Danmark

Dækket til sikker kørsel uanset årstiden kommer nu på markedet i Danmark.
KLEBER

I maj 2016 kommer det nye Kleber Quadraxer 2 til salg på de europæiske eftermarkeder. Dækket er anden generation af ”helårsdækket” Quadraxer, som er en driftssikker dækserie fra Kleber.

Den nye version af dækket giver bilister en mulighed for at vælge et sikkert dæk til alle årstider og dermed spare udgiften og besværet ved at skifte dæk efter årstiden.

Kleber Quadraxer 2 henvender sig til et stort marked i Europa, hvor der sælges omkring 53 millioner dæk i mellemklassen hvert år. Samtidig bliver ”helårsdæk" stadig mere populære i Europa. I 2014 blev der solgt 10 millioner af denne type dæk i Europa, mens salget i 2012 var under det halve.

Den nye generation af "helårsdæk" fra Kleber giver bilister alle de væsentlige egenskaber, man forventer af et mellemklasse dæk til en fornuftig pris. Kleber Quadraxer 2 leverer således:

•    Høj sikkerhed på våd vej og er mærket i kategori B i den europæiske dækmærkning – et af de få dæk i sin kategori, der har opnået dette[1]

•    Høj sikkerhed på tør vej med bl.a. 3,5 meter kortere bremselængde[2] end forrige generation af dækket

•    Ekstra sikkerhed i sne med 3PMSF-logoet (3-Peak-Mountain Snow Flake) og M+S-mærkningen (Mud and Snow)

•    9.600 km længere levetid[3] end de direkte konkurrenter på markedet

Med tilføjelsen af yderligere ni forskellige dimensioner fås Kleber Quadraxer 2 til et endnu større antal biler end forgængeren. Dækket kommer nu også i udgaver i 17 tommer og derover.

Citroën og Peugeot har godkendt Kleber dæk til originalmontering på udvalgte modeller. Et andet bevis på tilliden til Klebers dæk understreges af, at Kleber er dækvalg for de officielle biler under Tour de France, den årlige cykelklassiker, som i år finder sted fra 2. til 24. juli og dækker 3.519 kilometer over 21 etaper.