7. maj 2017 - Audi

Audi er kvindernes favorit
Audi er favorit blandt bilmærker hos danske kvinder.

Audi A5 Cabriolet
Audi

YouGov har i deres BrandIndex undersøgelse spurgt danske kvinder, hvilke varemærker de har det bedste indtryk af, og Audi er en klar favorit blandt bilmærkerne på listen. Samlet set endte Audi med en 10. plads blandt alle de 300 mærker, som YouGov måler.

Direktør for Audi i Danmark, Lars Kornelius, udtaler: ”Vi er meget stolte af, at vi er det bilmærke, som de danske kvinder har det bedste indtryk af, fordi det bekræfter os i vores strategiske arbejde med mærket, som dog er målrettet både mænd og kvinder. Vores mærke er også en favorit blandt mændene, hvor Audi ligger på delt førsteplads, men føringen er selvfølgelig mere markant blandt kvinderne.”

”Generelt bliver mange bilmærker beskyldt for kun at kommunikere til mænd, så vi er meget glade for, at vi har formået også at tale til kvinderne og give dem så god en oplevelse som muligt i mødet med Audi mærket – både i vores biler, hos vores forhandlere og servicepartnere og i andre kontaktpunkter.”

Mærkerne ranglistes efter en score, der beregnes ved, at man spørger respondenterne, hvilke mærker de har et overordnet positivt indtryk af, og hvilket de har et negativt indtryk af. Herefter trækkes de negative tilkendegivelser fra de positive. Data er indsamlet i perioden 1. februar 2016 til 31. januar 2017.

Se hele top 10 listen her!