30. oktober 2017 - Ford

Verdens smukkeste rute
Oplev den norske kyststrækning i en Ford GT.

I Fords seneste video i serien Europe’s Greatest Driving Roads (Europas bedste køreveje) ser vi Atlanterhavsvejen i Norge gennem forruden på den nye Ford GT.
Ford

Norge er kendt for meget – blandt andet for smukke landskaber og udsøgt natur. Norge er også kendt for nogle af verdens flotteste og bedste veje.

Norge, hjemstedet for de smukke landskaber, den udsøgte natur, fjelde der rejser sig i horisonten, klare blå søer og et rigt dyreliv. Men Norge er også kendt for noget helt andet – Norge er også hjemsted for nogle af verdens flotteste og bedste veje.

Forestil dig at være med på en af de bedste køreture – en storslået promenade med ultimative kyststrækninger – og så efterfulgt af en rekordblæst tur på en meget speciel racerbane, kun kendt af de helt store racerentusiaster.

I Fords seneste video i serien Europe’s Greatest Driving Roads (Europas bedste køreveje) ser vi Atlanterhavsvejen i Norge gennem forruden på den nye Ford GT. Atlanterhavsvejen i Norge er en 8,3 kilometer lang vej, der består af otte broer – og som forbinder byerne Kårvåg og Vevang på den mest overdådige og dramatiske måde. Turen afrundes med en runde på verdens nordligste racerbane, Arctic Circle Raceway, der ligger blot 30 km. syd for den nordlige polarcirkel.


”Man skal køre på Atlanterhavsvejen for at tro på, at den eksisterer. Kun den mest hærdede kyniker ville ikke blive rørt af en rejse gennem så smukke landskaber,” fortæller den internationalt anerkendte motorjournalist Steve Sutcliffe, der bedømmer enhver bilrejse ud fra at historien, udsigten og kulturen er lige så vigtige som køreoplevelsen. ”Jeg blev nødt til at overgå vores bedømmelsessystem og give turen 11 ud af 10 mulige fordi landskabet er så fantastisk. Man kan ikke gøre meget andet, når man rent faktisk kan se hvaler ud af sideruden.”

Videoen er den syvende i serien Europe’s Greatest Driving Roads og opnår en bedømmelse på 53/60 på baggrund af oplevelsen, tilgængelighed og gæstfrihed. I videoen møder man også Ford Chip Ganassi racerkøreren Stefan Mücke, der sætter en ny rekord på racerbanen Arctic Circle Raceway.