14. maj 2002 - Opel

Rekord-Opel
Ny Opel Vectra GTS bliver hurtigste Opel nogensinde

Den nye Opel Vectra GTS rykker fra alt, hvad Opel tidligere har præsteret af serieproducerede modeller.
Af Jeppe Lykke Hansen
Opel rykker for alvor et gear op med den kommende Opel Vectra GTS, der bliver den hurtigste serieproducerede Opel, verden endnu har set.

Vectra GTS, der får premiere til september, får en topfart på 248 kilometer i timen og accelererer fra 0 til 100 på 7,5 sekunder.

Fire motorer
De flotte præstationer gælder dog kun topmodellen med 3,2 liters V6-motor, da den sportslige GTS-serie også byder på nogle lidt mere afdæmpede modeller.

GTS'en fås også som 1,8 og 2,2 liters benzinmodeller samt som 2,2 liters dieselmodel.

Diesel topper ved 206
Dieselmodellen GTS 2,2 DTI får en topfart på 206 kilometer i timen, mens den skyder fra 0 til 100 på 10,8 sekunder.

Brændstofforbruget for DTI'eren ligger på 15,4 liter diesel pr. kilometer.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER