26. marts 2018 - Hyundai Motor Company

Hyundai- ny teknologi skal gør det mere sikkert
Hyundai viser hvordan fremtidens teknologie gør det sikkert at være billist.

Intelligent Personal cockpit er et proaktivt assistentsystem.
Hyundai Motor Company 

 
På Geneve Motor Show viste Hyundai eksempler på, hvordan fremtidens teknologi gør det lettere og mere sikkert at være bilist. I en nær fremtid holder teknologien øje med både dit stressniveau og trafikken, så du kommer afsted i god tid og sikkert frem. Hyundai introducer stemmestyring – ikke alene af bilens funktioner, men også af musikken og lyset derhjemme.  
 
Computeren har for længst holdt sit indtog i bilen og hjælper med at gøre dagens biler mere sikre og nemmere at betjene. På Geneve Motor Show løftede Hyundai sløret for et kig på morgendagens teknologi med deres Intelligent Personal Cockpit, hvor begreber som WellnessCare og Smart Tuning Package åbner op for helt nye måder at betjene bilen på. 
 
Intelligent Personal Cockpit går et skridt videre end de fleste andre talegenkendelsesteknologier, da den kan genkende to separate kommandoer i samme sætning og udføre hver opgave separat. Den intelligente kabine er samtidig et proaktivt assistentsystem, der forudsiger bilistens behov og giver nyttige oplysninger. For eksempel kan systemet give en tidlig påmindelse om et kommende møde og foreslå afgangstider, der tager hensyn til aktuelle trafikforhold. 
 
Smart komfort
WellnesCare er næste generations træthedsdetektor, der benytter sensorer i både rat og sæde til at overvåge hjertefrekvensen og dermed registrere førerens stressniveau. Hvis sensoren registrerer stress, er systemet udstyret til at handle og give adgang til online visuel konsultation med en læge eller tænde en beroligende afspilningsliste og dæmpe kabinebelysningen for en mere behagelig og tryg køreoplevelse.
 
Smart Tuning Package gør bilen til et personligt rum. Slut med justering af sædehøjde og fumlende hænder på instrumentbrættet. Sædepositionen indstilles automatisk til chaufførens højde, og yndlingsmusikken strømmer ud af højttalerne takket være trådløs IoT-teknologi. Hyppigt anvendte funktioner som klimaanlæg, soltag og dørlås kan betjenes blot ved stemmens kraft, og så kan man åbne sin Hyundai blot ved at banke to gange på døren.
 
Med Car-to-Home kan man også styre musikken og lyset derhjemme, mens man sidder i bilen. Det betyder, at man med stemmekommandoer kan afspille musik i bilen, streame den samme sang på anlægget derhjemme og tænde lyset i huset, så hjemkomsten bliver helt enkel og meget behagelig.