12. november 2019 - Ford

Mustang-inspirerede elbil
Første smugkig på Fords Mustang-inspirerede elbil.

Fords fuldt elektriske SUV bliver fremvist offentligt for første gang på Los Angeles Autoshow 2019.
Ford

Ford kan i dag afsløre, at fremvisningen af deres helt nye Mustang-inspirerede og fuldt elektriske SUV vil ske den 18. november 2019. I den forbindelse fremviser Ford nu den første designskitse af bilen.

Den endelige afsløring af Fords banebrydende nye elbil vil blive livestreamet fra Los Angeles mandag den 18. november kl. 03:00 om morgenen dansk tid. Modellen kommer med en rækkevidde på op til 600 km målt efter den nye og strengere WLTP-norm.

Efterfølgende vil Fords fuldt elektriske SUV blive fremvist offentligt for første gang på Los Angeles Autoshow 2019, der løber af stablen fra den 22. november til den 1. december.