23. september 2020 - Hyundai

Se prisen på ny i10 N Line
Hyundai i10-familien udvides med nyt sportsligt medlem.

Den nye i10 N Line forventes at blive lanceret i november, men kan allerede fra i dag bestilles til en pris fra 164.995 kr.
Hyundai

Hyundai i10-familien udvides med et nyt sportsligt medlem, nemlig i10 N Line, som er en kvik bybil, der giver et smil på læben. Den kommer som standard med 100 hk i en 1.0-liters turbomotor, der giver en acceleration fra 0-100 km/t på 10.5 sekunder.

Den nye i10 N Line er mere end bare en lille bil. Den har overraskende meget plads, og det gør den til én af de største biler i klassen. Som standard har den 5-døre, så det er nemt at komme ind og ud – og plads til 5 personer.

Den nye i10 N Line har fået tilført masser af sportsappeal og skiller sig ud fra den øvrige i10 med detaljer som en ændret frontkofanger og elegante, integrerede tågelygter, sidespejle i sort højglans, LED-køre- og positionslys i dedikeret N-design samt et diskret N Line-logo i kølgrillen. Bagtil vidner en diffuser og en forkromet dobbeltudstødning om, at der er tale om en helt særlig model. Derudover gør de 16” alufælge det mere rå ydre komplet, og så har den en fin 1.0-liters turbomotor med 100 hk og et solidt bundtræk, der gør den rap i de første gear.

Fede detaljer i kabinen
Først og fremmest er der sportsrattet i blødt kunstlæder med røde syninger og N-logo, sportsgearknop, pedaler i rustfrit stål og røde detaljer omkring luftdyser. Den sporty stemning piftes yderligere op med en sort lofthimmel og sportssæder med røde designsyninger i særligt indtræksmønster og med ekstra støtte.

Masser af udstyr og sikkerhed
Ligesom de øvrige i10’er går i10 N Line ikke på kompromis med hverken komfort eller sikkerhed. i10 N Line har som standard 1-zonet klimaanlæg, 3.5” supervision cluster med køredata, klassens største touchskærm på  8” med DAB+ og Apple Carplay og Android Auto, varme i rat og forsæder, bakkamera, Bluetooth, fartpilot, halogenforlygter med projektørlinse, bi-funktion til nær- og fjernlys samt statisk kurvelys plus meget mere. Dertil kommer et væld af sikkerhedsudstyr, som bl.a. omfatter automatisk nødbremse, der ikke kun assisterer ved at genkende køretøjer, men også fodgængere. Endvidere hjælper den aktive vognbaneassistent, fjernlysassistenten og træthedsregistreringen føreren med at holde fokus på kørslen. eCall er også unikt for klassen.