10. juli 2002 - Mazda
|
|
|
Den nye Mazda 6 kommer til oktober i tre karosserivarianter.
|
Af Jeppe Lykke Hansen Afløseren for den efterhånden aldrende Mazda 626 kommer til Danmark i oktober. Den nye Mazda 6 bliver en sportslig familiebil, hvor en stor del af inspirationen og teknikken kommer fra MX5.
6'eren vil fra starten kunne fås i tre karosserivarianter: sedan, stationcar og hatchback, som hos Mazda kaldes CombiCoupe.
250 kilo og opefter Priserne forventes at begynde omkring en kvart million kroner for en firedørs 1,8'er og toppe cirka 80.000 højere for en 2,3 CombiCoupe i Sportive udgave.
Premieren på den nye Mazda 6 er også premieren på Mazdas nye motorgeneration, der byder på tre udgaver af den debuterende DOHC-16V firecylindrede letvægtsmotor i aluminium.
120 til 166 heste De tre motorer bliver en 1,8-liters med 120 heste, en 2,0'er med 141 og 2,3'er med hele 166 hestekræfter. Det maksimale drejningsmoment ligger på henholdsvis 165, 181 og 207 newtonmeter.
I forhold til den afgående 626'er er akselafstanden øget med 6,5 centimeter til i alt 2,675 meter og sporvidden med 7,5 centimeter til i alt 1,540 meter.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
|
|