6. maj 2021 - MINI

20 års køreglæde med MINI
I april 2001 rullede den første MINI af produktionsbåndet.

MINI brandet og produktionsfaciliteterne i Oxford og Swindon fejrer 20 års produktion af originalen til nutiden.

MINI
 
En succes over to årtier: I starten af 2001 begyndte produktionen af dele til de første MINI'er i Swindon. Lidt senere - den 26. april 2001 - rullede den første MINI af produktionsbåndet i Oxford. Siden da, har MINI produceret mere end fem millioner biler i Storbritannien. På Oxford-fabrikken bygges der MINI 3-dørs, MINI 5-dørs og MINI Clubman samt den fuldelektriske MINI Cooper SE - alle sammen på samme produktionslinje.
 
BMW Groups øverste chef, Oliver Zipse, var ansvarlig for produktionen på MINI fabrikken i Oxford fra 2007 til 2008. I anledning af 20-års dagen for starten af produktionen siger han: "Tillykke til alle på fabrikkerne i Oxford og Swindon for at nå denne milepæl. Jeg har stadig rigtigt gode minder fra min tid i Oxford. Det var en sand fornøjelse at arbejde på MINI's hjemmemarked og i hjertet af MINI med så engagerede og passionerede kolleger, hvoraf næsten en fjerdedel har dedikeret de sidste 20 år eller mere til at bygge vores biler".

I øjeblikket arbejder der mere end 4.500 højt kvalificerede medarbejdere på MINI fabrikkerne i Oxford og Swindon, herunder 130 lærlinge. Sammen sikrer det stærke team, at der produceres omkring 1.000 MINI'er hver dag - en hvert 67. sekund.

Fabrikkerne har allerede en meget lang tradition som produktionsanlæg. Der er produceret biler i 65 år på Swindon-fabrikken og i hele 108 år på Oxford-fabrikken. Oxford-fabrikken tog i 2020 et vigtigt skridt ind i fremtiden med produktionen af den fuldelektriske MINI Cooper SE. Og dette var kun begyndelsen. I starten af  2030'erne vil MINI være det første mærke i BMW Group, hvor hele modelsortimentet er elektrisk.

MINI og produktionen i highlights

26. april 2001 MINI produktionen starter på Oxford-fabrikken.

2002 Kun 13 måneder senere ruller MINI nr. 100.000 af produktionsbåndet.

2004 BMW Group annoncerer en investering på 40 millioner pund i Swindon-fabrikken. 
 
Samme år præsenteres MINI Cabrio.

2006 Hams Hall-fabrikken producerer en ny generation af motorer og supplerer Oxford-fabrikken med MINI produktionen - og skaber derved den britiske MINI triangel af tre fabrikker.

2007 MINI er pioner inden for malingsteknologi. Oxford bliver den første fabrik i BMW Group, der bruger IPP (Integrated Paint Process). Denne innovative teknologi giver energibesparelser og emissionsreduktioner på godt 10 procent i malingsprocessen af karrosseriet. 

2008 Den nye MINI Clubman lanceres.

2009 Opstart af MINI E, støttet af den britiske regering. Det verdensomspændende feltforsøg skal vurdere de tekniske og sociale aspekter af at leve med en fuldelektrisk bil i hverdagen.

2010 MINI Countryman lanceres - mærkets første firehjulstrukne model.

2011 Udvidelse af modelporteføjlen med MINI Coupé.

2012 MINI Roadster lanceres.

2013 Premiere på MINI Paceman.

2014 MINI 5-dørs lanceres.
Samme år installeres et af Storbritanniens største tagmonterede solcelleparker på Oxford-fabrikken. På taget af monteringshallen består solcelleparken af mere end 11.500 paneler, som dækker 20.000 kvadratmeter (svarer til fem foldboldbaner). Det genererer nok elektricitet til, hvad der svarer til 850 husstandes årlige forbrug. Solcellerne gør det muligt for Oxford-fabrikken at reducere sit CO2-aftryk med cirka 1.500 tons CO2 årligt.

2016 Seneste generation af MINI Cabrio annonceres.

2017 Anden generation af MINI Countryman afsløres.

2019 MINI fabrikken i Oxford producerer MINI nr. 10.000.000 på verdensplan.
Samme år annonceres to nyheder: Den tredje MINI John Cooper Works GP samt mærkets første serieproducerede, fuldelektriske bil - MINI Cooper SE.

Januar 2020 Produktionen af MINI Cooper SE begynder i Oxford. Den fuldelektriske bil integreres i produktionsprocessen på samme samlebånd som MINI'er med forbrændingsmotorer, hvilket sikrer en yderst fleksibel produktion.
 
Ved udgangen af 2020 er der solgt og leveret 17.580 MINI Cooper SE til glade kunder i hele verden.
Oktober 2020 MINI annoncerer fremtidige fabrikker og en ny strategi, som fokuserer på elektrisk mobilitet, afslører en ny crossover-model samt produktion af udvalgte modeller i Kina fra og med 2023.

Marts 2021 MINI bekræfter, at den sidste model med forbrændingsmotor vil blive lanceret i 2025. Inden 2027 vil de elektriske modeller tegne sig for mindst halvdelen af alle leverede kundebiler. I begyndelsen af 2030'erne vil hele produktporteføljen hos MINI være fuldt elektrificeret.