28. november 2021 - Kia

Den helt nye Kia Sportage
Kia Sportage kommer til Danmark i begyndelsen af 2022.

Det førercentrerede interiør i den urbane nye Sportage er designet specifikt til de europæiske kunder.
Kia

 
Den helt nye Kia Sportage byder på et topmoderne førercentreret interiør, som er designet specifikt til de europæiske kunder, hvilket er første gang i modellens 28 år lange historie. Kabinen i den urbane SUV kombinerer avanceret teknologi, luksusfeatures, førsteklasses materialer og moderne stil, så personerne i bilen altid får en komfortabel, medrivende og opkoblet køreoplevelse.
 
Interiøret i den helt nye Sportage er designet med henblik på hurtig og nem adgang til bilens betjeningselementer. Når føreren tager plads i bilen, bydes de velkommen af et elegant kurvet display med to 12,3” skærme i høj opløsning. Direkte foran føreren er Sportages instrumentenhed med den nyeste LCD-teknologi, der giver en præcis og tydelig grafik. I midten sidder en touchskærm, som bruges til betjening af alle førerens og passagerernes opkoblingsmuligheder, funktioner og brugerfeatures. 

Den helt nye Sportage er fuldt opkoblet med adgang til de nyeste over-the-air-opdateringer af software og navigationskort, og Kia Connect-appen til smartphones giver brugerne adgang til bilen på afstand. Førerne kan synkronisere deres kalender, planlægge køreture med onlinenavigation og få adgang til vigtige funktioner i bilen som fx realtid trafikinformationer, informationer om tankstationer i nærheden og vejrudsigter. Med et enkelt tryk på fjernovervågningsdelen i Kia Connect-appen kan føreren endda se, om bilens døre er låst, om vinduerne er lukket, og hvor bilen er parkeret.

Intuitive betjeningselementer
Alle interfaces er udviklet til at være særdeles intuitive at betjene og nemme at nå. Et integreret infotainment- og klimareguleringssystem giver et strømlinet look og sikrer, at personerne på forsæderne har nem adgang til disse vigtige betjeningselementer uden at skulle igennem mange menuer. Den elektroniske parkeringsbremse, som er standardudstyr i alle versioner, er placeret komfortabelt ved rattet, så der bliver ekstra plads på midterkonsollen.
 
I hele kabinen er der lagt vægt på, at alle personer i bilen har plads til at slappe af og nyde enhver køretur. Den ergonomiske midterkonsol har i visse versioner en shift-by-wire-gearvælger, som er nem at se og nå, og en opladningsbakke til smartphone giver hurtig trådløs opladning med 15 W. Med et 3-zoners klimaanlæg kan personerne på for- og bagsæderne tilpasse temperaturen i kabinen og få maksimal komfort. Og kabinen byder på masser af andet komfortudstyr – fra USB-hurtigopladere og bøjler til opbevaring på sæderyggene til 40:20:40-splitbagsæde, så det er nemt at læsse store genstande ind i bilen.
Foruden overlegen komfort vil personerne i bilen også kunne nyde en omsluttende surroundsound fra et førsteklasses Harman Kardon-soundsystem.

Nøje udvalgte materialer
Sportage er så populær i Europa, at Kias designere undersøgte de europæiske kunders smag, før de nøje udvalgte farver, materialer og mønstre til sæder og indtræk. Der er kun valgt materialer af højeste kvalitet, der er behagelige at røre ved, særdeles robuste og med en stærk følelse af premiumklasse. Et Mood Lighting-system sørger for, at kabinen er et indbydende sted for alle personer i bilen.
 
Smukt udformede aluminiumsinspirerede luftdyser og en signaturliste i hele instrumentpanelets bredde og videre til dørpanelerne bidrager til den luksuriøse fremtoning i den helt nye Sportage. Modellen fås også i topversionen GT-line, som har udstyr, der fremhæver SUV’ens sportslige og dynamiske karakter endnu mere. Sæderne er betrukket med førsteklasses ruskind og læder, og en sort loftbeklædning og dekorindlæg i ruskind skærper den intime følelse i GT-line. Et sportsligt og ergonomisk rat med flad bund komplet med GT-line-logo gør bilen endnu mere adræt og giver føreren en endnu mere medrivende køreoplevelse.

Gennemtænkt interiør
Kabinens proportioner i den helt nye Sportage er specielt tilpasset til de europæiske kunder med en kombination af praktiske egenskaber, funktionalitet og alsidighed. En kompakt akselafstand på 2.680 mm, en bredde på 1.865 mm, en længde på 4.515 mm og en højde på 1.645 mm giver Kias nyeste SUV særdeles god plads til både personer og bagage. 
På forsæderne i Sportage kan man nyde komfort med god plads, og personerne på anden sæderække kan nyde en benplads på 996 mm takket være forsædernes sportslige og slanke design. Bagagerumskapaciteten udgør op til 591 l (VDA), som kan øges til 1.780 l, når bagsæderne er klappet ned*. 

Foruden versioner med forbrændingsmotor vil den helt nye Sportage også være tilgængelig med mild-hybriddrivlinje (MHEV), hybriddrivlinje (HEV) og plug-in-hybriddrivlinje (PHEV), så kunderne kan få en miljøvenlig køreoplevelse uden kompromiser. HEV- og PHEV-modellerne er omhyggeligt konstrueret således, at teknologien har minimal indvirkning på pladsen i passagerkabinen og bagagerummet. I HEV-modellerne er batteripakken placeret under 2. sæderække, så benpladsen og bagagerumskapaciteten er den samme som i Sportage-modellerne med forbrændingsmotor. På Sportage PHEV er højvoltsbatteriet placeret under SUV’ens karrosseri, hvilket sikrer en optimal vægtfordeling og en kabineplads, som er praktisk, komfortabel og alsidig.

Den helt nye Kia Sportage produceres i Europa og kommer til salg i Danmark i begyndelsen af 2022.