23. januar 2022 - Porsche

Luksus for feinschmeckere:
Porsche præsenterer den nye Cayenne Platinum Edition.

Platinum Edition er tilgængelig som Cayenne, Cayenne E-Hybrid, Cayenne S samt de tilsvarende Coupé-varianter. Modellen lanceres i Danmark i begyndelsen af 2022.
Porsche

 
Porsche lancerer nu udvalgte modeller fra Cayenne-familien i eksklusive Platinum Edition-versioner, hvor elegante designelementer kombineres med en attraktiv udstyrspakke.

Porsche har med succes lanceret luksuslimousinen Panamera i en eksklusiv Platinum Edition-version, og nu er turen så kommet til SUV-modellen Cayenne. Den særligt attraktive design- og udstyrsvariant er kendetegnet ved eksklusive platinfarvede designelementer inde og ude, kombineret med en attraktiv udstyrspakke.
 
Visuelt er Cayenne Platinum Edition kendetegnet ved adskillige fine og diskrete detaljer, som alle har det særlige platinfarvede og silkematte look tilfælles. Disse detaljer tæller eksempelvis lamellerne i frontgrillen, Porsche-inskriptionen i LED-baglygtestriben, modelbetegnelsen på bagklappen samt de 21-tommers RS Spyder Design-hjul, som netop i denne kulør er forbeholdt Platinum Edition-versionerne. Sportsudstødninger og mørktonede sideruder understreger det både sportslige og elegante look, og dertil kan kombineres matchende eksteriørfarve som Jet Black, Carrera White, Moonlight Blue med flere.

I det stilfuldt trimmede interiør finder du Crayon-farvede sikkerhedsseler og Platinum Edition-dørpaneler i børstet aluminium, ligesom øjnene også fanger de sølvfarvede detaljer og unikke aluminiumsindlæg med overfladetekstur. Udover det visuelle kommer Cayenne Platinum Edition også med en attraktiv og luksuriøs udstyrspakke som standard. Denne indeholder blandt andet LED-forlygter med Porsche Dynamic Light System (PDLS), panoramasoltag, tonede ruder, surroundsound fra BOSE, ambientebelysning, ottevejs-justerbare sportssæder, et analogt ur på instrumentbrættet samt det ikoniske Porsche-logo præget ind i nakkestøtterne.

Platinum Edition er tilgængelig som Cayenne, Cayenne E-Hybrid, Cayenne S samt de tilsvarende Coupé-varianter. Modellen lanceres i Danmark i begyndelsen af 2022.
 
Cayenne Platinum Edition. Forbrug, kombineret: 8,0-8,6 km/l; CO2-udledning, kombineret: 283-266 g/km (WLTP). Danske priser fra 1.699.900 kr.