12. maj 2022 - De Danske Bilimportører

Bestanden af elbiler fordoblet
I april måned blev der indregistreret 11.015 personbiler.

Pr. den 1. maj 2022 er der indregistreret 80.072 el-biler, hvilket er rekord, og over dobbelt så mange som samme tidspunkt sidste år.
De Danske Bilimportører

 
Bestanden af elbiler vokser markant, hvilket primært skyldes den delvise afgiftsfritagelse samt stadig flere ny bilmodeller, der kommer på markedet.
 
“Danskernes bilkøb bliver stadig mere elektrisk. Vi forventer, at bestanden af elbiler over de kommende år vil stige markant, når leverancesituationen normaliseres, og bilproducenterne løbende lancerer nye bilmodeller i alle priskategorier” siger Mads Rørvig, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører.

Nye tal viser, at bilindustrien alene i Europa i 2020 brugte 440 mia. kr. i forskning og udvikling, blandt andet med fokus på ny grøn teknologi, der skal nedbringe klima- og miljøbelastningen.
Stor efterspørgsel på nye biler, trods lave registreringstal

I april måned blev der indregistreret 11.015 personbiler, hvilket er 29% færre end samme periode sidste år. År til dato er niveuaet for indregistreringer ca. 24% lavere end sidste år. Det skyldes dog ikke forbrugernes manglende købelyst, men et generelt problem med leverancerne.
 
”Forbrugerne er sultne efter ny biler, men der er stadig klumper i forsyningskæderne, så vores tal er for tiden et billede af udbuddet og ikke af efterspørgslen. Der er særligt ubalance vedr. de grønne biler, hvor der er særlig stor forskel på udbud og efterspørgsel.” siger Mads Rørvig
“Det er dog ikke alle bilmodeller, man skal vente på. Flere modeller kan leveres indenfor kort tid.” siger Mads Rørvig

De opladelige biler udgjorde 30 % af nyregistreringer i april fordelt på 17 % plug-in og 13 % el. År til dato er der dog registreret flere elbiler end plug-in-hybridbiler.