21. august 2002 - sportscartesting.com
|
|
|
Renault Clio Jean Ragnotti er skabt til fart og køreglæde.
|
Af sportscartesting.com RENAULT ER KLAR med en ny special-version af Renault Clio Sport 2,0 16V, nemlig Clio Jean Ragnotti Edition. Sigtet med modellen er at skabe endnu mere fart og give endnu mere køreglæde.
Interessant er, at vægten er reduceret med 80 kilo, hvilket skulle gøre Clio Ragnotti i stand til at æde 0-100 kilometer i timen på lige under 7 sekunder.
172 heste 2,0-motoren leverer 172 hestekræfter ved 6.250 omdrejninger i minuttet og præsterer 200 newtonmeter ved 5.400 omdrejninger i minuttet. Gearkassen kommer uforandret fra den normale Clio Sport.
Ud over lavere vægt er Clio Ragnotti først og fremmest ændret i undervognen i retning mere køreglæde. Forreste castor vinkel er ændret for at skabe mere feedback i rattet fra forhjul og asfalt. Frihøjden er sænket takket være nye fjedre. Endelig er der sluttet af med dæk med strammere sider og dermed mindre slipvinkel.
Der er foreløbig reserveret 300 Mondial blue Ragnotti-biler til det franske marked - der er specielle hækspoiler og en dybere frontspoiler som andre kendetegn.
FAKTA: · Clio Renault Sport 2.0 16V "Jean Ragnotti" · 172 hestekræfter ved at 6.250 omdrejninger i minuttet · 200 newtonmeter ved 5.400 omdrejninger i minuttet · Lavere affjedring, stivere dæk, andre hjulvinkler · Til salg nu · Pris: 19.500 Euro i Frankrig
|